Annonce:
Annonce:

USA siges at droppe krav om coronatest

Ifølge forlydender skal rejsende fra Kina fra fredag ikke længere testes for covid-19 ved ankomst til USA

Besætningsmedlemmer fra et Air China-fly ses her efter deres ankomst til Los Angeles International Airport (LAX) i begyndelsen af december. Foto: Mario Tama/Ritzau Scanpix
Besætningsmedlemmer fra et Air China-fly ses her efter deres ankomst til Los Angeles International Airport (LAX) i begyndelsen af december. Foto: Mario Tama/Ritzau Scanpix
Annonce:

Rejsende fra Kina skal fra fredag ikke længere testes for covid-19 ved ankomst til USA.

Det fortæller en unavngiven kilde med kendskab til sagen til nyhedsbureauet Reuters.

Dermed tilslutter USA sig en række andre lande, som ligeledes har droppet kravet om obligatorisk covid-19-test af rejsende fra Kina.

Så sent som i sidste uge droppede Japan et krav om, at rejsende fra Kina skal testes.

Den unavngivne kilde siger, at USA fortsat vil overvåge antallet af smittetilfælde i Kina og resten af verden.

Den amerikanske beslutning fra USA's Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse (CDC) blev tidligere beskrevet af avisen The Washington Post.

I begyndelsen af januar fulgte USA i fodsporene af Indien, Canada, Italien, Japan og en række andre lande og indførte nye krav for rejsende fra Kina.

Det skete, efter at den kinesiske regering i december havde besluttet at ophæve landets nultolerance over for coronavirus.

USA krævede således, at alle flypassagerer fra Kina, Hongkong og Macao kunne fremvise en negativ coronatest, der højst var to dage gammel.

Kina blev ramt af en voldsom bølge af smittetilfælde, da landet i begyndelsen af december ophævede sin strenge coronapolitik og mere eller mindre slap virusset løs blandt landets 1,4 milliarder indbyggere.

Særligt Kinas fattige provinser blev ramt hårdt, og der var mange historier om udmattet plejepersonale på overtid, mangel på test og medicin samt mangel på sengepladser til alvorligt syge patienter.

I februar erklærede Kinas øverste ledere 'en stor sejr' over covid-19, mens de hævdede at have verdens laveste dødsrate blandt smittede.

Eksperter har dog stillet spørgsmålstegn ved disse oplysninger.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Præster, pædofili og børneporno
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: