Annonce:
Annonce:

Valgmænd vil mandag cementere Trumps uerkendte nederlag

Trump har søndag sagt, at valget 'ikke er forbi', selv om det ikke er lykkedes ham at omstøde resultater

Ifølge nyhedsbureauet AP er det forventet, at Biden mandag får tildelt 306 valgmænd, mens Trump får tildelt 232. For at vinde valget kræver det over 270 valgmænd. (Arkivfoto) Foto: Pool/Reuters
Ifølge nyhedsbureauet AP er det forventet, at Biden mandag får tildelt 306 valgmænd, mens Trump får tildelt 232. For at vinde valget kræver det over 270 valgmænd. (Arkivfoto) Foto: Pool/Reuters
Annonce:

I mere end en måned har USA's præsident Donald Trump forsøgt at omstøde resultatet efter præsidentvalget 3. november.

Men mandag vil valgmandskollegiet med al sandsynlighed cementere Trumps nederlag til demokraten Biden.

Her mødes valgmændene i hver delstat, hvor de afgiver deres stemmer på den præsidentkandidat, staten har valgt.

Valgmandskollegiet er den gruppe, som officielt vælger præsidenten i USA, og de stemmer baseret på den kandidat, borgerne i deres stat har valgt.

Men søndag gjorde Trump endnu et forsøg på at underkende det amerikanske valgsystem.

Til tv-stationen Fox News sagde Trump, at valget 'ikke er forbi', og han vil fortsætte med at udfordre resultatet.

Trump har endnu ikke har anerkendt nederlaget.

Domstol efter domstol har afvist Trump og hans tilhængeres forsøg på at udfordre valget, som Biden vandt med syv millioner stemmer.

Annonce:

Senest fredag afviste højesteret et søgsmål fra delstaten Texas om at ugyldiggøre Joe Bidens sejre i fire svingstater.

Ifølge kendelsen fra højesteret har Texas ikke juridisk ret til at blande sig i resultaterne.

I Fox-interviewet spurgte værten Trump, hvorvidt han ville deltage i Bidens indsættelse den 20. januar, hvortil Trump sagde, at det ville han ikke svare på.

I stedet gentog han sine påstande om, at valget var blevet stjålet fra ham.

Ifølge nyhedsbureauet AP er det forventet, at Biden mandag får tildelt 306 valgmænd, mens Trump får tildelt 232. For at vinde valget kræver det over 270 valgmænd.

Der står dog intet i USA's forfatning om, at valgmænd skal stemme på den kandidat, der fik flest stemmer i deres hjemstat.

Nogle stater har lovgivet på området, men der er historisk set eksempler på såkaldte troløse valgmænd, der har stemt på en anden kandidat.

FAKTA: Biden står til flest valgmænd - men hvad er deres rolle?

Mandag skal valgmænd samles i deres respektive delstater og afgive deres stemmer på henholdsvis præsident og vicepræsident.

Det kræver 270 valgmandsstemmer at blive præsident, og det er dermed valgmandskollegiet, der afgør, hvem der bliver USA's næste præsident.

Her kan du få en forståelse af, hvad valgmandskollegiet er:

* Der er 538 medlemmer af valgmandskollegiet. Hver delstat i USA har lige så mange valgmænd, som delstaten har medlemmer af Kongressens to kamre.

* District of Columbia, der er hjem for hovedstaden Washington D.C., har ingen medlemmer af Kongressen med stemmeret, men er blevet tildelt tre valgmænd.

* Fordi antallet af medlemmer i Kongressens ene kammer, Repræsentanternes Hus, bestemmes af antallet af indbyggere i de enkelte delstater, har de store delstater flere valgmænd end de mindre delstater.

* De mindste delstater har tre valgmænd, mens den største, Californien, råder over 55 valgmænd.

* Der skal 270 valgmandsstemmer til at vinde valget. Valgmændene stemmer stort set altid på den af præsidentkandidaterne, som vælgerne i deres delstat har givet flest stemmer. Men de er ikke alle steder formelt forpligtet til det.

* Systemet med valgmænd betyder, at den kandidat med flest stemmer i hele USA ikke nødvendigvis er den, der bliver præsident.

* Vinder en kandidat stort i en delstat med mange indbyggere, men taber snævert i en række mindre delstater, kan den kandidat sagtens stå med flest stemmer, men færrest valgmænd.

* Det skete i 2016, da Donald Trump fik 2,9 millioner færre stemmer end Hillary Clinton. Men han vandt 306 valgmænd mod Clintons 232.

* Valgmandskollegiet i hver delstat mødes i december for at stemme, og på en fælles samling i Kongressen efter nytår bekræftes valgresultatet.

* Hvis ingen kandidat får 270 valgmænd, skal Repræsentanternes Hus vælge blandt de tre bedst placerede kandidater. Hver stat har én stemme. Repræsentanternes Hus har to gange afgjort præsidentvalget. Senest var det i 1824.

Kilder: BBC, Washington Post.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Nej, Mette - Danmark kan ikke mere nu
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: