Vejsidebomber dræber 14 militærfolk i syrisk morgentrafik

To eksplosioner har ramt en bus i Syriens hovedstad. I det nordlige Syrien har landets hær dræbt civile

Mindst 13 personer er døde, efter at to eksplosioner ramte en militærbus i Damaskus onsdag morgen. Foto: -/Ritzau Scanpix
Mindst 13 personer er døde, efter at to eksplosioner ramte en militærbus i Damaskus onsdag morgen. Foto: -/Ritzau Scanpix

Et angreb med vejsidebomber har onsdag morgen dræbt mindst 14 personer i en militærbus i den syriske hovedstad, Damaskus.

Det oplyser det statslige nyhedsbureau Sana.

Angrebet, der bestod af to eksplosioner, fandt sted på en bro i den centrale del af Damaskus i den travle morgentrafik. Det bliver kaldt et terrorangreb af det statslige nyhedsbureau.

Ud over mindst 14 dræbte er tre blevet såret.

Det er det dødeligste angreb i Damaskus, siden den militante gruppe Islamisk Stat dræbte mindst 30 personer i et angreb i marts 2017.

Der er tidligt onsdag ikke nogen, der har taget skylden for angrebet. Islamisk Stat har stået bag mange tidligere angreb på militære køretøjer i Syrien.

Den syriske hovedstad har i vid udstrækning været forskånet for angreb de seneste år - særligt efter at statslige styrker rykkede ind i byen i 2018.

Angrebet i Damaskus er ikke den eneste blodige hændelse i Syrien onsdag morgen.

Omkring en time efter eksplosionerne i Damaskus angreb den syriske hær en by i provinsen Idlib, der fortsat er kontrolleret af oprørere. Det er den sidste provins i landet, der stadig styres af de oprørere, der har kæmpet mod regeringen i godt et årti.

Det er byen Ariha i Idlib, som regeringsstyrkerne onsdag har angrebet. Mindst 13 mennesker - herunder fire børn - er blevet dræbt, oplyser Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder (Sohr).

De fleste ofre var civile.

Overvågningsgruppen Sohr overvåger situationen i Syrien tæt fra Storbritannien via et netværk af kilder og aktivister.

- Klokken 8 vågnede vi op til bombardementet. Børnene var skrækslagne og skreg, fortæller en indbygger, Bilal Trissi, der er far til to børn.

- De bombede os i vores kvarter og på markedet. Der er børn, som er dræbt, og mennesker der har mistet deres lemmer. Vi ved ikke hvorfor, eller hvad vi var skyldige i, siger han.

FN's børnefond, Unicef, fordømmer angrebet og kalder det 'en påmindelse om, at krigen i Syrien ikke er slut'.

Mindst 350.000 personer er blevet dræbt under krigen i Syrien, vurderer FN. Ifølge Sohr er der tale om op imod en halv million dræbte.

I løbet af krigen i Syrien har oprørsgrupper undervejs siddet på store dele af de syriske landområder. Det er dog i høj grad lykkedes for præsident Bashar al-Assad at genvinde områderne og kontrollen over landet.

OVERBLIK: Syriens krig begyndte med protester i 2011

For over ti år siden - i begyndelsen af 2011 - begyndte Syriens krig, der siden har kosten næsten en halv million mennesker livet.

Krigen var oprindeligt et opgør mellem oprørere og præsident Bashar al-Assads regering. Flere andre parter har også været en del af krigen.

Herunder kan du blive klogere på den komplekse krig:

* I tiden op til krigens begyndelse protesterer flere syrere mod den syriske præsident Bashar al-Assads regering. De er utilfredse med landets høje arbejdsløshed, korruption og manglende politisk frihed.

* I marts 2011 eskalerer protesterne i den sydlige by Daraa. Det sker, efter at en gruppe unge syrere bliver anholdt og efterfølgende tortureret for at have skrevet regeringskritiske slagord på en væg på en skole.

* I juli 2011 når antallet af demonstranter op på hundredtusindvis landet over. De forlanger, at præsident Assad går af.

* Assads regeringsstyrker møder demonstranterne med åben ild, vold og masseanholdelser. Demonstranterne opretter til gengæld små væbnede grupper, og hermed går det fra fredelige demonstrationer til væbnet konflikt.

* Syriens allierede Rusland og Iran erklærer deres støtte til præsident Assad, mens oprørerne blandt andet støttes af USA og Tyrkiet.

* De næste år raser krigen i Syrien. Oprørsgrupper sidder i 2013 på mellem 60 og 70 procent af Syriens landområder.

* Blandt andet takket være hjælp fra russiske luftangreb lykkes det Assad at genvinde stort set alle oprørskontrollerede områder i Syrien. Undervejs benytter styret sig også af kemiske våben, hvilket fordømmes internationalt.

* Sideløbende med opgøret mellem oprørere og Assad vinder den ekstremistiske, militante gruppe Islamisk Stat (IS) frem i både Syrien og Irak. Gruppen var på sit højeste omkring slutningen af 2014.

* USA har stået i spidsen for en indsats mod gruppen. I foråret 2019 blev IS af USA erklæret for udryddet fra alle landområder i Syrien. Gruppen fortsætter over to år senere dog stadig med at vise sig.

* Ved Syriens præsidentvalg i maj 2021 bliver Assad genvalgt med over 95 procent af stemmerne. Valget kritiseres af både Vesten og oppositionen for ikke at leve op til demokratiske standarder.

* I juni 2021 meddeler Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder (Sohr), at næsten en halv million mennesker er dræbt under krigen.

Kilder: Financial Times, Reuters, The Guardian, The New York Times, Tænketanken Global Public Policy Institute, Sohr.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

En del gerningsmænd synes at gå fri