Annoncørbetalt - LEGOLAND

Verdens 10 vildeste jobs - sådan vinder du verdens sjoveste job

Hverdagen kan hurtigt gå hen og blive triviel, medmindre dit job konstant giver nye udfordringer. Her er verdens 10 vildeste jobs, og så kan du blive testfamilie på det nye LEGOLAND Castle Hotel

Der er velbetalte jobs, der er sjove jobs, og så er der de ultimative jobs, der gør vennerne grønne af misundelse. Karrieremulighederne anno 2019 er vildere end nogensinde, og hverken romantikere, vovehalse eller gastronomer kommer til at kede sig.

1. Højt at flyve…
Der kan gå rutine i næsten alt. Det gælder også dagens 12. tandemudspring fra et fly i 6 kilometers højde. At være skydivinginstruktør kan lyde frygtindgydende og spændende, og der er fart over feltet.

Men det kræver også en vis pædagogisk sans at håndtere rædselsslagne amatører i færd med at sætte kryds på livets bucket list.

Kan du leve med rutineopgaverne, kan jobbet som faldskærmsinstruktør blive din billet til adrenalinspækkede jobs over hele verden.

2. Professionel bryllupsgæst
Bryllupper er big business i Japan, og det er ikke kun kokke, hoteller og bryllupsarrangører, der lukrerer på kærlighedens store dag. Blandt japanere er det nemlig ikke unormalt at hyre gæster til brylluppet, der kan agere venner, rige onkler eller vigtige forretningsforbindelser. Den alternative tilgang til gæstelisten skal ses i lyset af, at japanerne nødigt vil tabe ansigt, og budgettet til gæstelisten kan måske endda vise sig at ryste en bonus af sig, hvis de falske gæster formår at imponere chefen tilstrækkeligt.


Drømmer du om at etablere dig som falsk bryllupsgæst i Japan, kan du glæde dig til en dagsløn på omtrent 1000 kr. samt mad og drikke. Holder du en tale eller synger en sang, kan det munde ud i en ekstra skilling i lønningsposen.

3. Binge watch dig til en månedsløn
”Binge watching” når helt nye højder i jobbet som professionel Netflixer, hvor du kort og godt skal bruge din 8 timers arbejdsdag foran skærmen til tv-serier og film. Der kan forekomme lidt rugbrødsarbejde i form af ratings, tagging og kategorisering, men i store træk skal du bare labbe romantiske komedier i dig og se dokumentarer, krimier og andet godt. Gerne iført pyjamas og med en spand popcorn ved hånden – jobbet foregår nemlig hjemme i din egen sofa.

4. Det dykkende pizzabud
Ved Key Largo i det sydlige Florida kan du indlogere dig på en lodge under vandet. Ikke nok med at dette aparte hotel har havudsigt til alle retninger, så kan du også se frem til at få roomservice i form af pizzaer leveret til døren – af et dykkende pizzabud, naturligvis. I USA skal du som bekendt give drikkepenge, når du modtager en service, og i dette tilfælde skal du nok regne med at budgettere med lidt ekstra for anstrengelserne.

5. Professionel vandrutsjebanetester
Har du besøgt et vandland og fået den tanke, om vandrutsjebanerne nu også er tjekket efter i sømmene? Frygt ej! Professionelle vandrutsjebanetestere har sikret, at det er både sjovt og sikkert at begive sig ud på de forskellige rutsjebaner. Selv om jobbet gerne skulle give et sug i maven og sætte et smil på læben, skal du dog forvente et par knubs i løbet af en arbejdsdag, og det kan måske også føles som rutinearbejde, når samme vandrutsjebane skal testes liggende, siddende, med hovedet nedad og baglæns.

6. Cykelfisker i Amsterdam
Amsterdam, Nordeuropas Venedig, er bl.a. kendt for sine 165 kanaler og ca. 900.000 cykler. Fra tid til anden hænder det, at de to ting møder hinanden, når en cykel ryger i kanalen, og så er det, at en hel særlig gruppe fiskere kommer i spil. Nemlig cykelfiskerne, der årligt hiver omkring 14.000 cykler op fra kanalernes bund. Det er måske ikke verdens vildeste job at være cykelfisker, men du kan se frem til en karriere til søs – lige midt i en af verdens smukkeste byer.

7. Pas en ø
Der findes babysittere, hundesittere og hussittere – og så er der dem, der har trukket det helt lange strå inden for sitting-kategorien. Nemlig ø-sitterne. Disse jobs hænger ganske vist ikke på træerne, og da en australsk ø var på udkig efter en ø-sitter for en periode på 6 måneder, var der da også mere end 35.000 ansøgere til jobbet, der bestod i at snorkle, dase under en palme og dele livsnyderiet på en blog til en ganske pæn gage. Skal du lande et job som ø-sitter, skal du være mere end almindelig heldig, så hold dine muligheder åbne. Fx med en ugentlig Lottokupon.

8. Smagsguru og is-connoisseur                 
Det er ikke tilfældigheder og opskrifter fra gamle damer, der har skabt kendte is-succeser som Ben and Jerry’s. Det er vaskeægte feinschmeckers – eller det vi kunne kalde isconnoisseurs – du kan takke for desserten. Efter dage, uger og måneder i islaboratoriet med eksperimenter, der involverer sirup, slik, fløde og andet godt til den søde tand, er isene klar til test, og gode kvalitetstjek kræver naturligvis flere tastings.


Et job, der efter sigende kan løbe op i en årsløn på over 1 million kroner, hvis ellers både kulinariske evner og smagsløg er i topform.

9. Skattejæger på havets bund
Der findes jobs for stort set alt. Derfor er der naturligvis også dykkere, der bjerger ting fra sunkne skibe og biler, som af den ene eller den anden årsag er havnet på havets bund. At være bjergdykker er fysisk udfordrende, og arbejdsdagene aldrig ens. Alligevel er det sidegevinsten i form af skattejagt, der bringer eventyret ind i jobbet. I modsætning til lovløse skattejægere ved professionelle bjergdykkere, hvor de skal lede, og så er det ellers bare om at svømme på opdagelse i gamle skibsvrag i håbet om at hive ædelstene og guldbarrer op fra havets bund. Desværre får du næppe lov til at beholde dit gods, men eventyret kan ingen tage fra dig.


10. Testfamilie for LEGOLAND Castle Hotel
Her er drømmejobbet for hele familien, som får mulighed leve sig ind i et sandt eventyr med en weekend på LEGOLANDS spritnye borg, LEGOLAND Castle Hotel. Her er værelserne er indrettet med alt fra dragekrigere til troldmænd og prinsesser, og der går ikke mange minutter før fantasien løber løbsk. Ikke nok med det så er der også fri adgang til parken. Jobbet lønnes med en gratis weekend i eventyrlige rammer, der mest af alt minder om et rigtigt slot, og så venter de vilde oplevelser i LEGOLAND lige uden for døren.

Bliv testfamilie på LEGOLAND Castle Hotel.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere