Annonce:
Annonce:

15.000 forskere slår alarm: 'Vi gambler med vores fremtid'

Verdens bekymrede forskere gør status over 25 års indsats mod vores rovdrift på Jorden, og budskabet er klart: Vi bliver nødt til at ændre vores adfærd med det samme

Annonce:
Følg Videnskab

15.000 forskere er bekymrede på vores alle sammens vegne.

Derfor er de gået sammen om at udgive en dyster artikel, som gør status over de seneste 25 års indsats mod menneskeskabte miljø- og klimaproblemer. Det skriver Videnskab.dk.

Det er 25 år siden, at vi fik første advarsel, hvor en alliance af 1.700 forskere advarede mod at behandle Jorden, som vi gør.

Efter 25 år ser det kun lysere ud på ét område: Ozonlaget er blevet stabiliseret.

Resten er kun blevet værre.

Derfor skriver forskerne i deres nye artikel nu for anden gang en inderlig opfordring:

- De fleste politiske ledere reagerer på pres, så forskere, medieaktører og borgere skal insistere på, at deres regeringer griber til handling straks.

Forskerne kommer også med konkrete løsningsforslag, som du kan læse om i bunden af artiklen.

Annonce:

Læs mere på Videnskab.dk: Undgår du gluten? Måske er det et andet stof, der gør dig oppustet

Én af de 15.000 forskere, som kommer fra 184 lande, er danske Anders Barfod, som er lektor ved Institut for Bioscience - Økoinformatik og Biodiversitet ved Aarhus Universitet.

Han ved godt, hvordan sådan en indsats kan se ud i nogles øjne, men det er svært at ignorere den udvikling, vi ser.

- Man kalder sådan nogle som mig 'alarmister', men hvis vi ser på udviklingen helt tilbage til istiderne, må man sige, at det, der sker nu, går rigtig hurtigt, siger Anders Barfod og forklarer, hvorfor han mener, vi skal sætte bremsen i:

- Vi er ved at nå 'the tipping point' på Jorden, som er et punkt, hvor en række effekter bliver selvforstækende og truer Jordens tilstand yderligere.

Læs mere på Videnskab.dk: NASA offentliggør fortryllende billeder af Jupiter

Anders Barfod fremhæver særligt ét indsatsområde som vigtigt:

Annonce:

- Vi skal holde op med at bruge fossile brændstoffer, og vi skal omstille til grøn energi, siger han.

I sin forskning arbejder han med de klimaskabte forandringer i Arktis, der hænger blandt andet hænger sammen med fossile brændstoffer.

Det giver ham en særlig indsigt:

- Arktis er verdens puls. Det er her, vi kan se, hvordan patienten har det, og patienten har det ikke særlig godt, konstaterer han.

Læs mere på Videnskab.dk: Dør man øjeblikkeligt ved halshugning?

De 15.000 forskere har nogle konkrete forslag til, hvordan vi konkret kan ændre vores adfærd på Jorden til at blive mere bæredygtig.

Listen er lang, men nogle af forslagene er, at:

• fremme nye, grønne teknologier og skifte til vedvarende energikilder

• bevare naturens økosystem ved at stoppe rydningen af skove og naturområder

• fremme et skift til plantebaseret kost

• sikre, at kvinder og mænd har adgang til uddannelse og frivillige familieplanlægningstjenester og på den måde reducere fødselsrater

Annonce:

• reducere madspild gennem uddannelse og bedre infrastruktur

• reducere økonomisk ulighed ved at omtænke systemet og sikre, at priser og afgifter tager højde for de miljømæssige omkostninger

Ifølge Anders Barfod og de mange tusinde andre forskere står vi midt i en krise - vi kan bare ikke se det. Og så gælder det ifølge Anders Barfod om at 'købe' ekstra tid:

- Det er svært at forudse, præcis hvad der vil ske, så vi bliver nødt til at købe tid, hvis vi skal håndtere effekterne af klimaforandringerne.

Andre artikler på Videnskab.dk

Derfor falder folk for konspirationsteorier

Din stue er zoologisk have for småkryb

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hun vil død og pine med i en regering
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: