2.000 år gamle: Forskere rekonstruerer tre ansigter fra oldtidens Egypten

Fremskridt indenfor DNA-teknologi gør forskerne bedre til at rekonstruere fortidens ansigter

Rekonstruktion af de tre egyptiske mænd, der levede for over 2.000 år siden. (Foto: Parabon NanoLabs)
Rekonstruktion af de tre egyptiske mænd, der levede for over 2.000 år siden. (Foto: Parabon NanoLabs)
Følg Videnskab

Ny DNA-teknologi kan give indblik i, hvordan gamle egyptere og andre, der havde deres gang på Jorden for flere tusinde år siden, måske har set ud.

Ved hjælp af DNA-rester og digitale rekonstruktioner er det nemlig lykkedes forskere at genskabe ansigterne på tre mænd, der levede i Egypten for mere end 2.000 år siden.

Det skriver Live Science, ifølge Videnskab.dk.

De tre mænd stammer fra den egyptiske oldtidsby Abusir el-Meleq syd for Cairo, hvor de vurderes at være blevet begravet og mumificeret mellem 1380 f.v.t. og 425 e.v.t. I 2017 fik deres rester igen nyt liv, da forskere ved Max Planck Instituttet i Tyskland sekventerede DNA-prøver fra mændene.

Ifølge Live Science er det første gang, at der er blevet foretaget en succesfuld rekonstruktion af et genom fra en forhistorisk, egyptisk mumie.

Det er det sekventerede DNA-data fra 2017, der nu har gjort det muligt for forskere ved Parabon Nanolabs, et firma med speciale i DNA-teknologi i den amerikanske delstat Virginia, at genskabe 3D-modeller af de tre oldgamle egyptiske mænd, som de har set ud, da de var 25 år gamle. 

Læs mere på Videnskab.dk: Rekonstruktion af vikingekvinde: Hun døde muligvis i kamp

Specifikt har Parabon Nanolabs benyttet sig af en ny metode inden for DNA-fænotyping - analyse af de fysiske udtryk for gener - kaldet Snapshot. Metoden har gjort det muligt at forudse ansigtsform og andre fysiske træk ved en person.

- Det her er første gang, at omfattende DNA-fænotyping er blevet udført på menneskeligt DNA af denne alder, lyder det i en pressemeddelelse fra Parabon Nanolabs, ifølge Videnskab.dk.

Live Science skriver, at forskerne fandt, at de tre egyptiske mænd var lysebrune i huden, havde mørke øjne og hår, og at de i det store hele minder meget om, hvordan folk fra Mellemøsten og områder omkring Middelhavet i dag ser ud.

Rekonstruktionen af ansigterne har dog ikke været helt lige til - menneske-DNA nedbrydes nemlig over tid, mens også forskellige bakterier begynder at gøre deres indtog på DNA’et.

Derfor har forskerne også måtte trække på DNA-info fra genomer fra andre mennesker for at udfylde de ‘huller’, hvor de oprindelige genomer på de tre egyptiske mænd har været for nedbrudt eller alt for overrendt af DNA-bakterier.

Ifølge Live Science håber forskerne bag, at den nye teknologi ikke kun skal bruges til at rekonstruere gamle egyptere, men at den kan bidrage til retsmedicinsk arbejde, hvor der skal identificeres nyere rester af afdøde personer, der af den eller anden grund kan være svære at rekonstruere.

 

Andre artikler på Videnskab.dk:

Taler dyr fra forskellige lande samme sprog?

Asteroide tilintetgjorde forhistorisk by og er måske inspirationen bag bibelhistorie

Kannibal-tudser sparker gang i lyn-evolution
 

Mere fra Ekstra Bladet+

Vi kan ikke have en rigspolitichef, der lyver

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind