Skvatter din kat pludselig ned fra sofabordet? Lander tennisbolden lige i synet på din hund?
Måske prøver de bare at sikre sig en plads blandt finalisterne i årets Comedy Wildlife Photography Awards!
Det er nemlig fotokonkurrencen, hvor det er tilladt at se den storslåede natur fra sin – tør vi sige det – lidt mere menneskelige side.
I år har konkurrencen modtaget omtrent 5.000 fotos fra over 85 lande i verden, og nu er vinderne endelig kåret.
Det skriver Videnskab.dk, hvor du kan se flere af de finurlige billeder.
Årets overordnede vinder, som du kan se øverst i artiklen, hedder 'Not so cat-like reflexes' og er taget af Jennifer Hadley fra USA.
Billedet viser en tre måneder gammel løveunge i Serengeti, Tanzania i et uelegant øjeblik.
Det var formentlig løveungens første gang i et træ, og han brugte lang tid på at finde et sted at komme ned igen.
Men til sidst sprang han ud i det med et lidt uheldigt resultat, fortæller fotografen.
Heldigivs landede han uskadt på jorden og løb afsted med nogle andre løveunger i flokken.
Fotoet 'Fight Back' af John Chaney fra USA viser en bjørn på laksejagt i Alaska.
Men med bjørnens chokerede udtryk skulle man næsten tro, det var laksen, der jagtede bjørnen.
Læs mere på Videnskab.dk: Gisp! Er det en kæmpeedderkop!? Se årets vindere fra naturfotografernes svar på Oscars
Fotografen har da også en fri, kunstnerisk fortolkning af motivet:
- Denne laks besluttede sig for at smække bjørnen i hovedet i stedet for at blive til frokost, kommenterer han om billedet, ifølge Videnskab.dk.
Billedet 'Monkey Wellness Centre' fra Cambodia ser næsten dramatisk ud, men scenen er helt afslappet, forsikrer den italienske fotograf Federica Vinci.
- Da jeg gik nær et cambodiansk tempel, hvor der boede flokke af vilde aber, kom jeg forbi denne scene: En vild abe i totalt afslappet tilstand, imens en ven tog sin af den, fortæller fotografen ifølge Comedy Wildlife Photography Awards.
Andre artikler på Videnskab.dk:
Skadelig jul og hårdt nytår: De mange måder, det kan gå galt til jul
Forskere: Denne guldmønt viser, at fiktiv romersk kejser faktisk eksisterede
5 rum-opfindelser, du ikke ville være foruden i hverdagen
Mere viden: Verdens ældste DNA fundet i grønlandske mastodonter
--------- SPLIT ELEMENT ---------