Aldrig før sket: Rumfartøj ‘rører’ ved Solen

Et NASA-fartøj med et særligt varmeskjold er fløjet gennem Solens atmosfære og overlevet

Da Parker-rumsonden krydsede Solens korona for 9. gang i august 2021, tog den en række billeder af en række strukturer kaldet 'coronal streamers'. Strukturerne er synlige fra Jorden under solformørkelser, men det er første gang man ser dem tæt på. (Foto: NASA/Johns Hopkins APL/Naval Research Laboratory)
Da Parker-rumsonden krydsede Solens korona for 9. gang i august 2021, tog den en række billeder af en række strukturer kaldet 'coronal streamers'. Strukturerne er synlige fra Jorden under solformørkelser, men det er første gang man ser dem tæt på. (Foto: NASA/Johns Hopkins APL/Naval Research Laboratory)
Følg Videnskab

Aldrig før har et menneskeskabt rumfartøj været i ’kontakt’ med Solen, men for lidt under otte måneder siden lykkedes det NASA’s rumsonde Parker Solar Probe at flyve ind i Solens korona (det yderste lag af Solens atmosfære red.)

Det skriver den NASA i en pressemeddelelse ifølge Videnskab.dk.

- Parker Solar Probes ‘kontakt med Solen’ er et epokegørende øjeblik for forskningsfeltet om Solen og en utrolig bedrift, siger astrofysikeren Thomas Zurbuchen, der er medadministrator for NASA’s Science Mission Directorate, i pressemeddelelsen.

Rumsonden overlevede den vilde tur – takket være et højteknologisk varmeskjold - og ikke nok med det foretog rumsonden også målinger af partikler og Solens magnetfelt, i løbet af de fem timer den tilbragte i ’den varme stol’.

Læs mere på Videnskab.dk: Se videoen: Rumfartøj sendes ud på rejse mod Solen

- Denne milepæl giver os ikke blot en dybere indsigt i Solens evolution og dets indflydelse på Solsystemet, men alt hvad vi lærer om vores egen stjerne, kan vi også bruge til at lære os mere om de andre stjerner i universet, uddyber Thomas Zurbuchen ifølge Videnskab.dk.

Parker-rumsonden blev sendt afsted i 2018. Dens hovedmission var at foretage målinger ved Solens korona.Over den 7 år lange mission skal Parker komme i nærkontakt med Solen hele 26 gange, og 28. april 2021 var 8. gang, at rumsonden var tæt på Solen.

Solen har ikke en fast overflade, men er dækket af magnetiske bølger – også kaldet for Alfvén-bølger, hvor tyngdekraften og Solens magnetfelter er for svage til at holde på plasma.

En af Parker-rumsondens andre mål var at finde ud af mere om Alfvén-bølgerne. Blandt andet hvor bølgerne præcist befinder sig på Solens overflade, samt hvordan deres topografi ser ud.

Baseret på tidligere fotografier af Solens korona, vurderede forskere, at bølgerne lå mellem 6,9 til 13,8 millioner kilometer fra Solens overflade.

Nu viser data fra Parker-rumsonden fra 28. april 2021, at bølgerne befinder sig omkring 13 millioner kilometer over Solens overflade – set ud fra målinger af magnetiske- og partikelmålinger.

 

Andre artikler på Videnskab.dk:

Nyt solobservatorie har taget det mest detaljerede billede af en solplet til dato

Var det barnemord eller hjertestop? Danske forskere har svaret

Madkemi: Derfor føles foie gras så lækkert i munden
 

Seneste nyt

Langt de fleste pampere ender heldigvis med at blive drivvåde

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.