Apokalyptisk tsunami blev hans endeligt

Aldrig før har forskere fundet menneskelig fra en særligt voldsom tsunami, der ramte Middelhavsområdet for tusindvis af år siden

Vulkanudbrudet fra Thera fik store konsekvenser for flere civilisationer og lokalsamfund i middelhavsområdet under bronzealderen. (Foto: PNAS)
Vulkanudbrudet fra Thera fik store konsekvenser for flere civilisationer og lokalsamfund i middelhavsområdet under bronzealderen. (Foto: PNAS)
Følg Videnskab

Et internationalt hold af forskere har udgravet de jordiske rester af en ung mand, der blev dræbt under en tsunami for omkring 3.600 år siden.

Tsunamien opstod i kølvandet på et vulkanudbrud ved vulkanen Thera, der ligger på den græske ø, som vi i dag kender som Santorini.

Det skriver Phys.org, ifølge Videnskab.dk.

Forskerne fortæller i deres videnskabelige artikel, at fundet af skelettet er helt særligt, da det er de eneste jordiske rester, som man nogensinde har fundet fra den oldgamle tsunami.

Et hold af internationale arkæologer har fundet et 3.600 år gammelt skelet af en ung mand, der er de hidtil eneste jordiske rester fra en oldgammel tsunami, der opstod som følger af et voldsomt vulkanudbrud. Skelettet kan ses øverst til venstre. (Foto: Vasıf Şahoğlu)
Et hold af internationale arkæologer har fundet et 3.600 år gammelt skelet af en ung mand, der er de hidtil eneste jordiske rester fra en oldgammel tsunami, der opstod som følger af et voldsomt vulkanudbrud. Skelettet kan ses øverst til venstre. (Foto: Vasıf Şahoğlu)

Tidligere forskning har afsløret, at vulkanudbrudet ved Thera var et særdeles voldsomt udbrud.

Det var så voldsomt, at flere forskere vurderer, at den katastrofale begivenhed fik det minoiske samfund, der levede på øen Kreta fra omkring 3.100 år f.v.t. frem til 1.450 år f.v.t., til at kollapse.

Øen Santorini ligger i den østlige del af Middelhavet – nord for Kreta - og mellem det sydlige Grækenland og det sydlige Tyrkiet.

Læs mere på Videnskab.dk: Smeltende gletsjer var skyld i en af verdens største tsunamier

Man har igennem årene fundet mange prøver med aske i området omkring Thera, men det er sjældent, at man finder rester fra tsunamier, da vragrester, lig og lignende oftest bliver trukket tilbage i havet. Derfor er skelettet af de første jordiske rester fra tsunamien, meget vigtige.

Den unge mand blev nærmere bestemt fundet ved et udgravningssted kendt som Cesme-Bağlararasi, som ligger ved kystbyen Cesme i det vestlige Tyrkiet. På grund af fund af rester af aske og andet nedfaldsmateriale, der blev forhindret i at flyde tilbage i havet grundet en mur, mener forskerne, at de kan koble skelettet med tsunamien.

- Tsunamier er for det meste en begivenhed, hvor erosion forekommer (jord eller sten bliver fjernet, red.) - og ikke en 'depositional' begivenhed (fysiske, kemiske og biologiske processer giver en tydelig aflejring i sedimenter, red.), og derfor er der stor begejstring, når vi finder evidens for tsunamier, siger Floyd McCoy, der er professor i geologi og oceanografi ved University of Hawaii, ifølge National Geographic.

Læs mere på Videnskab.dk: Forskning i tsunami-traumer: 'Der skal meget til, før vi mennesker bukker under'

McCoy kalder det nye studie et betydelig bidrag - ikke bare til studier af historiske tsunamier - men også til forståelsen af, hvad Theras vulkanudbrud betød for området omkring vulkanen under bronzealderen.

Udover den unge mand fandt arkæologerne også andre tegn på tsunamiens voldsomme kraft i form af beskadigede vægge, aske, sedimenter (nedbrudte stenarter, red.), murbrokker samt resterne af en hund.

 

Andre artikler på Videnskab.dk:

Forskere udvikler model til bedre at forstå, hvordan tsunamier opstår

’Nordeuropas Atlantis’ overlevede kæmpetsunami for 8.000 år siden

Tsunamier kan samle sig til monster-bølge

 

Seneste nyt

Det er ikke mere heltemodigt eller bonusværdigt at være sygeplejerske end sosu

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.