Dine gener afslører neandertaleren i dig

Vil du gerne vide, hvor stor en del af dig der kommer fra dine forfædres seksuelle eventyr med neandertalerne? Genetisk laboratorium tilbyder at finde ud af det for dig

Professor Svante Paabo var hovedmanden bag forskningen, der i 2010 kunne fortælle alle europæere og asiater, at deres genom indeholder mellem en og fire procent neandertaler-DNA. DNA'et stammer fra vores forfædres seksuelle eskapader med fjerne slægtning (Foto: Max-Plack-Institute EVA)
Professor Svante Paabo var hovedmanden bag forskningen, der i 2010 kunne fortælle alle europæere og asiater, at deres genom indeholder mellem en og fire procent neandertaler-DNA. DNA'et stammer fra vores forfædres seksuelle eskapader med fjerne slægtning (Foto: Max-Plack-Institute EVA)
Følg Videnskab

Vores forfædre cro-magnonerne havde sex med vores fjerne slægtninge neandertalerne. Det blev slået fast én gang for alle sidste år, da forskere fandt ud af, at alle med europæisk eller asiatisk afstamning har én til fire procent af sine gener fra neandertalerne.

Læs også på Videnskab.dk: Der er en neandertaler i os alle

Det betød ikke kun, at vores forfædre havde sex med neandertalerne, men at der rent faktisk også kom børn ud af det. Selvom neandertalerne uddøde for cirka 30.000 år siden, lever deres gener altså videre i os.

En af forskerne bag den opsigtsvækkende opdagelse fra 2010, bioinformatikeren Eric Durand, har nu udviklet en metode i samarbejde med firmaet 23andme, der gør det muligt at finde ud af, hvor stor en del af dit DNA der stammer fra neandertalerne ved hjælp af en simpel spytprøve. Det skriver Videnskab.dk.

Selvom vi i dag er i stand til at analysere og sammenligne hele genomer fra mennesker, er det straks sværere at sammenligne os med neandertalere, da vi ikke har et helt neandertaler-genom til rådighed.

Derfor var forskerne bag den nye mulighed nødt til at gå omveje for at lave en testmetode, der kunne svare på, hvor meget neandertaler, der er i os hver især.

Læs også på Videnskab.dk: Er mænd evolutionært bagud?

Hertil brugte de en teknik, der hedder PCA (principel component analysis), som i dette tilfælde og forsimplet tager de mange millioner variationer, der er i et genom mellem individer af samme art og reducerer dem til få parametre, som så kan sammenlignes.

Sagt på en anden måde, så har mennesker et mønster for variationerne i genomet, som er forskelligt fra andre menneskelignende arter. Dermed kan man se, at der er en forskel, selvom genomerne i det store hele er ens.

Læs også på Videnskab.dk: Gå på opdagelse i menneskets udvikling

Variationer, som vi har tilfælles med neandertalerne, kommer dermed fra vores erotiske eventyr med de fjerne slægtninge og er nedarvet gennem generationer. De variationer skal så bare samles sammen til et enkelt udtryk for den samlede variation.

Det lyder kompliceret, men det er det ikke.

- Matematikken i PCA er ikke så svær, og det er et meget kraftfuldt værktøj til at oversætte en stor mængde parametre ned til nogle få betydende. Et forsimplet billede er, at det svarer til koordinaterne på en globus, som man afbilleder fra tre dimensioner ned på et kort i to dimensioner.

- I tilfældet med genomet reducerer man millioner af variationer til koordinater, som man afbilleder i to-tre punkter, der kan sammenlignes, forklarer Thomas Mailund, lektor i bioinformatik ved Aarhus Universitet, der selv har forsket i vores forfædres genetiske kode.

Læs også på Videnskab.dk: Hvordan ser mennesket ud om en million år?

Er folk så mere ’neandertaler-agtige’, når de har mere neandertaler-DNA – er vel det nærliggende spørgsmål.

- Det er de jo per definition, griner Thomas Mailund og fortsætter:

- Men der er ingen grund til at tro, at du vil kunne se det på dem. Så meget forskel er der ikke i, hvor meget af neandertalernes DNA vi har. Den store forskel på neandertalere og os er opsamlet, siden vores arter gik hver sin vej. Det er stadig den, der dominerer, i forhold til den smule gener vi siden har udvekslet, siger han.

Læs også på Videnskab.dk: Abe-forsker afliver myter i 'Abernes Planet'

Men selvom det virker utroligt, at vi kan finde ud af, hvor meget af vores uddøde slægtninge, der lever videre i os, har det ingen umiddelbar videnskabelig værdi.

- Jeg synes det er en sjov ting, men ikke meget mere. Det er ikke noget, der kan bruges til andet end sjov, men selvfølgelig er det fantastisk, at vi overhovedet har muligheden for at gå ind og besvare den slags spørgsmål, kommenterer Thomas Mailund.

Andre artikler på Videnskab.dk:
· Neandertalere brugte makeup
· Aboriginer-genom kaster nyt lys over menneskets historie
· Hvem nedstammer aberne fra?

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Kristendemokraterne ligner efterhånden en abort
LIGE NU

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+