Den har i mange år været en lige så uundgåelig del af danskernes jul som juletræer, gaver og flæskesteg.
Sangen 'Søren Banjomus' blev indspillet i slutningen af 1960'erne af Otto Brandenburg, som selv stod fadder til teksten om de syngende og dansende mus. Melodien havde han fundet i en gammel sangbog.
Alligevel valgte han at skrive sig selv på som komponist til sangen, som er mere end svær at få ud af hovedet igen. Det skyldes muligvis en noget utraditionel opbygning.
Læs også på Videnskab.dk: Hvad giver et godt julehit?
Ifølge Frank Toft-Nielsens biografi om Otto Brandenburg, 'Spor af en Baggårdspuma', blev Søren Banjomus til natten mellem 23. og 24. december 1968.
I biografien fortæller bogens hovedperson selv om, hvordan han havde sagt ja til at medvirke i en direkte tv-udsendelse juleaftensdag.
Han kunne dog ikke rigtigt finde en egnet sang at synge for de børn, der også ville være i studiet, og derfor endte han med selv at skrive en i løbet af natten. Det blev til den velkendte sang om den banjospillende mus.
Læs flere analyser og historier om store danske sange og bands hos Det Kongelige Bibliotek
Otto Brandenburg havde prøvet lidt af hvert med en fortid i Four Jacks i anden halvdel af 1950’erne, en periode som Danmarks ungdomsidol i årene omkring 1960, og en masse flaksen frem og tilbage mellem pop og jazz op gennem 1960’erne.
Da 'Søren Banjomus' udkom på plade i november 1969, var det den anden på kort tid efter en to-års pause. At der i begge tilfælde var tale om børneplader med tekst og musik af Brandenburg selv, har nok overrasket en del.
Indtil da havde Otto Brandenburg nemlig ikke beskæftiget sig med hverken børnemusik eller tv. Det kom han i høj grad til efterfølgende, og ’Søren Banjomus’ synes bestemt at have hjulpet ham i den retning.
Læs også på Videnskab.dk: Rabalderstræde - Gasolin' på toppen
I løbet af de følgende år og årtier blev sangen en af de mest spillede julesange i dansk radio. Der er ikke meget, der tyder på, at selve pladen var noget større salgsmæssigt hit. Men når det gælder julesange, er det næsten vigtigere at få musikken i radioen.
Det er jo jul hvert år, og hvis man lykkes med at få sin sang med på listen over uundgåelige julesange, giver det en god, konstant årlig indtægt. Og det fik Otto Brandenburg med 'Søren Banjomus'.
Da KODA lavede en optælling af, hvilke danske julesange, der var blevet spillet på Danmarks Radios radiokanaler i perioden 1995 til 2004, indtog sangen førstepladsen. Og selvom den ikke har holdt skansen i de følgende år, hører den stadig med til julen i dansk radio.
Læs også på Videnskab.dk: Negermanden - et rigtigt familiehit
Brandenburg genindspillede sangen i 1987, men det er fortrinsvis den første indspilning fra 1969, som er blevet spillet i radioen og kendes som 'den rigtige'.
Det var også den version, som var med på den strøm af opsamlingsudgivelser med julemusik, som blev en fast del af musikforretningernes sortiment efter cd’ens gennembrud i slutningen af 1980'erne og starten af 90'erne.
Der tale om en så gennemført popsang, at det forekommer lettere mærkværdigt, at den er skrevet af en forholdsvis urutineret sangskriver som Brandenburg. Det havde han da heller ikke, hvad melodien angår.
Læs også på Videnskab.dk: Kan man få 'mad-tømmermænd'?
Da pladen blev udgivet i 1969, stod Otto Brandenburg godt nok opført som komponist. Men det var en sandhed med modifikationer, for melodien havde været at finde i ’Lystige Viser bind II’ siden 1953 under titlen ’Scillemadinkedinkeding’.
Hvad melodien angår, bestod Brandenburgs nyskabende indsats i en række nye variationer i takterne efter de tilbagevendende vrøvleord, som var blevet ændret en smule.
Som titlen angiver, var også det velkendte »Skillemadingadingadu« i Søren Banjomus-teksten nemlig mere end inspireret af denne sang, som var opført som en amerikansk melodi med ukendt forfatter.
Læs også hos Det Kongelige Bibliotek: Kaj og Andrea
Til gengæld var selve historien med musene og julenissen afgjort et resultat af Brandenburgs egne anstrengelser, for der var hverken mus, katte eller nisser at finde i det engelsksprogede forlæg.
Der er ingen, der rigtigt ved, hvor gammel melodien egentlig er. I de engelsktalende lande er det en meget kendt og elsket børnesang
Den er blandt andet blevet brugt i tv-udsendelser for børn, men det er svært at finde ud af, hvornår Skidamarink/Skinnamarink, som titlen oftest staves, har fået sin kendte form.
De fleste refererer til 1910, hvor en sang med titlen 'Skiddy-Mer-Rink-A-doo Means I Love You' blev udgivet på amerikansk grund.
Læs meget mere om det store danske julehit hos Det Kongelige Bibliotek
Andre artikler hos Videnskab.dk og Det Kongelige Bibliotek
· Kandis på toppen af hitlisten - igen?
· Hvordan alle tiders dansktophit blev til
· Wimmersvej - Bamses Venner
