For knap fire måneder fløj en nyhed rundt i danske medier om, at danske forskere havde fået et gennembrud inden for sclerose-forskning. Forskerne fandt 29 genvariationer, som knytter sig specifikt til sclerose-ramte patienter.
Resultaterne blev offentliggjort i det internationalt anerkendte tidsskrift Nature.
Læs også på Videnskab.dk: Sclerose-gennembrud af danske forskere
Nu har resultaterne fået fin anerkendelse: Videnskab.dk har i samarbejde med sine læsere og Videnskabernes Selskab kåret opdagelsen til Årets Danske Forskningsresultat 2011.
- Vi er meget beærede over at vinde prisen for vores forskningsresultater, som er resultatet af et forbilledligt internationalt samarbejde og flere års hårdt arbejde, siger en stolt Annette Bang Oturai fra Dansk Multipel Sclerose Center på Rigshospitalet til Videnskab.dk.
Hun er ph.d. og overlæge og har stået i spidsen for det danske bidrag til forskningen.
Læs også på Videnskab.dk: Ig Nobel: Priser for årets mest tossede forskning
Andre forskere fra Aarhus Universitet og Statens Serum Institut bliver også hædret under en prisuddeling senere i dag for at have fået næsten lige så mange stemmer på deres projekter som vinderen gjorde.
Det drejer sig om Jacob Friis Sherson, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet, som har skabt en uhyre præcis pincet, der kan gribe fat i et enkelt atom af gangen.
Læs også på Videnskab.dk: Ny superpincet griber fat i et enkelt atom
Samt om en gruppe fra Seruminstituttet, der med Peter Aaby i spidsen har påvist, at mæslingevaccine ikke bare virker mod mæslinger, men også mod andre dødelige infektioner.
Læs også på Videnskab.dk: Vacciner ændrer immunforsvaret
Vindernes forskningsresultater stammer fra en stor, international undersøgelse, som Neurologisk Afdeling fra Rigshospitalet tog del i, der indbefattede 10.000 sclerose-patienter og 17.000 raske kontrolpersoner.
Forskerne analyserede knap en halv million genvariationer i DNA fra de undersøgte personers blod. Genvariationerne blev analyseret på en chip på størrelse med en tommelfingernegl, og derudfra kunne man spore 29 genvariationer, som er særligt fremtrædende hos patienter med multipel sclerose - en alvorlig og i værste fald invaliderende sygdom, som cirka 10.000 danskere lider af.
- Det var et kæmpe spring for vores viden om den biologiske baggrund for at få sclerose. Med vores resultater mere end fordoblede vi med ét slag antallet af kendte genetiske variationer, som findes hos sclerose-patienter, fra 23 til 52, siger overlæge Annette Bang Oturai.
Læs også på Videnskab.dk: Dine gener kan gøre dig psykisk syg
Der er fortsat mange af aspekter omkring årsagerne til sclerose, som mangler at blive afdækket, men med dette års danske forskningsresultat er vi i første omgang kommet et langt stykke videre for at udvikle ny og bedre medicin til patienterne, mener Annette Bang Oturai.
- Vi har nu fået en meget bedre indsigt i generne, der har biologisk betydning for, om man udvikler sclerose eller ej. Denne viden vil i første omgang have betydning for den fremtidige udvikling af ny og bedre medicin til sclerose-patienter.
- Vi har vundet, fordi det er nogle meget vigtige resultater, vi har fundet frem til. Selvom der stadig er lang vej igen, for at vi kan undersøge raske personers risiko for at få sclerose, er der ingen tvivl om, at dette har været et gennembrud inden for forskningsverdenen, siger overlæge Annette Bang Oturai.
Andre artikler på Videnskab.dk:
· Årets julegaveidé: Ny bog fra Videnskab.dk
· Hvorfor lugter mine egne prutter bedst?
· Parforholdet forliser oftere, når kvinden bliver syg
