Forskere: Blæksprutter dyrker bøsse-sex

Sprutte-sex: Dybt nede i havet ligner dyrene deltagerne i reality-TV, som f.eks. 'Kongerne af Marienlyst': De parrer sig med hvad som helst og har ikke tid til at checke kønnet. Det viser ny forskning af lyssky blæksprutter

Blæksprutten er 'kønsneutral' når der skal deles sæd ud (Foto: Biology Letters)
Blæksprutten er 'kønsneutral' når der skal deles sæd ud (Foto: Biology Letters)

Mere end en enkelt turist er blevet fuppet f.eks. i Pattaya. Der var lagt op til lidt sex og så opstod der en slags kønsforvirring.

'Hende den lækre' viste sig at være 'ham snyderen'.

Turister er imidlertid ikke de eneste, der gavmildt smider sæd til højre og venstre.

Forskere har sat sig for, at finde ud af hvor festligt det er på havets bund. Verden har nemlig - indtil nu - vidst alt for lidt om blæksprutters sexliv.

Så de har sendt nogen fjerstyrede undervandsfartøjer (ROV) en tur ned i bølgen blå. Her har de undersøgt blæksprutte-arten Octopoteuthis Deletron. Den kan ellers med sine sølle 12 cm være nem at overse.

Men de har fået øje på den og kan nu berette om, at han-blæksprutten gerne deler ud af sin sæd og ikke er så nøjeregnende, at det kun et blæksprutte-kvinderne, der får fornøjelsen.

Forskningen har stået på fra 1992 til 2011 og man har kigger på sprutte-sex i 400-800 meters dybde ud for Monteret Canyon i Californien, fortæller Biology Letters.

Verden bliver dog ikke beriget med egentlig 'blæksprutte-porno', da det ikke er lykkedes at filme selve parringsakten. Imidlertid viser det sig, at der er sæd på kroppen hos blæksprutter af begge køn, hvilket viser at hannerne er præcis lige så interesserede i deres eget køn, som vi ser det hos mennersker i frisør- og modebranchen.

Det er næppe for at undgå griseri, men blæksprutter pakker deres sæd ind i små 'pakker' - spermatangia - som de klistrer fast hos sex-partneren under den sjove leg. Og der er lige så mange 'pakkegaver' til drengene som til pigerne.

Måske opsøger de bare noget samvær, uden egentlig at ville stifte blæksprutte-familie, da det godt kan være lidt mørkt og trist, dernede på bunden af havet.

Eller også er de bare mere tolerante end de fleste og knap så nærig med at dele ud af den smule fest havbunden byder på.

- Arten er ikke særlig talrig og består af eneboere. Det er svært at finde nogen af formere sig med. Derfor lader de åbenbart ingen chancer gå fra sig, siger dr. Hendrik J.T. Hoving ved Monterey Bay Aquarium Research Institute (MBARI), der ledede undersøgelsen.

Han afviser, at sprutterne er homofile overfor New York Times.

Faktisk opfører de sig bare som de fleste teenagere af hankøn - ikke mindst dem fra reality-TV: Alt hvad der bevæger sig skal nedlægges.