Billige kvinder er de bedste

Kvinder, der ikke er nærige med 'fjasen', burde ikke være udskældte. Det er dem, der sikrer arters overlevelse

Kvinder har nu en ganske god undskyldning for, at være lidt løse på tråden.
Kvinder har nu en ganske god undskyldning for, at være lidt løse på tråden.

Kvinder der er 'billige' eller 'løse på tråden' og går i seng med flere mænd, er ofte blevet udskældt.

Men faktisk er det netop den type kvinder, der ikke er 'nærige med fjasen', der kan sikre artens overlevelse. Det skriver telegraph.co.uk.

Ifølge forskere fra Exeter og Liverpool Universitet, mindsker hunner, der parrer sig med flere forskellige partnere, risikoen for at føde kuld af unger helt uden hanner. Og dermed sikrer de artens overlevelse.

Hannerne uddør
Kuld, der kun består af hunner, forekommer hvis spermen med det mandlige Y-kromosom bliver dræbt inden befrugtningen, på grund af et særligt kromosom hos nogle hunner. De nye generationer af hunner vil arve dette kromosom og selv fortsætte med at føde kuld kun bestående af hunner. Til sidst er der ingen hanner tilbage, og arten uddør.

Men denne risiko for at kromosomet videregives mindskes, hvis hunnerne parrer sig med flere forskellige hanner og ikke kun den samme han livet igennem.

Bananfluer bollede i flæng
Forskerne testede deres teorier på bananfluer, hvor de gav nogle af sværmene mulighed for at parre sig på naturlig vis med flere forskellige partnere.

Andre sværme kontrollerede de, så hunnerne kun kunne parre sig med én bestemt partner.

I løbet af 15 generationer af bananfluer, var fem ud af 12 af de monogame sværme uddøde. Hvorimod alle sværmene med promiskuøse hunner stadig eksisterede i bedste velgående.