Niels Bohrs oldebarn går nu sin Nobelpris-vindende oldefar i bedene. Med 10 millioner kroner fra Lundbeckfonden i ryggen vil Emil Bjerrum-Bohr udfordre de grundlæggende fysiske teorier, som oldefaren blandt andet var bagmand til.

Emil Bjerrum-Bohr skal opbygge og lede sin egen forskningsgruppe på Københavns Universitet, hvor målet er at finde helt nye metoder til at beregne, hvilke partikler der vil dannes ved proton-kollisioner på det europæiske center for partikelfysik CERN.

- Vi vil skabe en stærkere forbindelse mellem den eksperimentelle og teoretiske fysik. Problemet er, at de ofte peger i modstridende retninger, siger han.

- Vores store mål er at forbinde trådene og finde en forklaring, der holder. Det er det, der kan åbne for ny forståelse af fysikken. Og det er dér, det bliver rigtigt spændende, siger Emil Bjerrum-Bohr.

Emil Bjerrum-Bohr er selv teoretisk fysiker ligesom sin oldefar og har en ph.d. fra Niels Bohr Institutet og en forskerkarriere i Storbritannien og USA bag sig.

Der går ifølge Lundbeckfonden hele eller halve århundreder, før der justeres eller brydes med fysikkens grundlæggende love. Det skal Emil Bjerrum-Bohr forsøge at gøre op med over de næste fem år med sin bevilling på 10 millioner kroner.

Oldefaren Niels Bohr var fysiker og levede fra 1885 til 1962. Han var blandt andet med til at skabe en bedre forståelse af atomets struktur og til at udvikle kvantemekanikken. I 1922 fik han Nobelprisen i fysik for sin banebrydende model for atomers opbygning.

I 1921 blev han leder af en nyopført afdeling for teoretisk fysik på Københavns Universitet, som senere blev omdøbt til Niels Bohr Institutet.