Annonce:
Annonce:

Julens store fælde: Mad kan også give tømmermænd!

December måned bugner af flæskesteg, brune kartofler, konfekt og risàlamande. Det kan faktisk give din krop en slags madtømmermænd

Det er ikke kun snapsen, du skal bekymre dig om til julefrokosten (Arkivfoto: Colourbox.com)
Det er ikke kun snapsen, du skal bekymre dig om til julefrokosten (Arkivfoto: Colourbox.com)
Annonce:
Følg Videnskab

Bukserne bliver lidt strammere denne måned, når vi danskere traditionen tro fylder os med alskens gode sager. For det kan være svært at stoppe i tide, når man først er gået gang, selv om maven egentlig er fyldt.

Det gælder øl og snaps, som giver de alt for velkendte tømmermænd. Men hvad med maden, der hører med – kan den også give os tømmermænd?

Læs også på Videnskab.dk: Årets julegaveidé: Ny bog med videnskabelige svar på livets store spørgsmål

Svaret bliver leveret kontant som et juleindkøb af Jens Rikardt Andersen fra Købehavns Universitet. Han er lektor på Institut for Human Ernæring på Det Biovidenskabelige Fakultet.

Annonce:

- Hvis vi snakker 'madtømmermænd' i hovedet i stil med dem, vi kender fra alkohol - så nej. Normale tømmermænd skyldes dehydrering, fordi alkohol er vanddrivende og trækker vandet ud af dine celler, hvilket blandt andet giver hovedpine. Og den effekt kan mad ikke give, siger han.

Men! Man kan godt få andre ubehagelige fysiske symptomer af at spise for meget – især hvis overspisningen står på flere dage i træk.

- Når man får en stor mængde mad ned i mavesækken og stadig har fyldte tarme efter den sidste julefrokost dagen forinden, kan der ske det, at maden begynder at trænge tilbage op i spiserøret, fordi der ikke er plads til den i mavesækken. Og det kan gøre meget ondt.

Læs også på Videnskab.dk: Kvinder får de værste tømmermænd

Smerterne opstår, fordi der bag brystbenet er en overgang fra spiserøret til mavesækken, og hvis den udvider sig, vil kroppen forsvare sig mod, at der kommer mad i nærheden af lungerne ved at lave smertefulde sammentrækninger for at presse maden ned igen.

Annonce:

- Faktisk kan smerterne være så stærke, at de minder om hjertesmerter. Vi har en del patienter i julemåneden, som kommer ind, fordi de tror, de har fået et hjerteanfald, men hvor det viser sig, at smerterne rent faktisk bare skyldes alt for meget julemad.

Læs også på Videnskab.dk: Sådan skruer du ned for tømmermændene

Men selvom for meget julemad kan give os ubehagelige gener, er alkohol ifølge Jens Rikardt Andersen stadig den altoverskyggende forklaring på, hvorfor julefrokoster giver os tømmermænd.

- Det kan godt være, man siger til sig selv, at det er de store mængder mad, som gør en træt og udmattet, men der er ingen tvivl om, at alkohol spiller den største rolle, erklærer han.

Alkohol nedsætter samtidigt fedtforbrændingen, og det kan være med til at udløse en anden udbredt eftervirkning af overspisning - forstoppelse.

For ikke nok med, at det bliver sværere at stoppe nyt mad ned i maven - det kan også blive svært og pinefuldt, når det hele skal ud igen den anden vej.

Annonce:

- Når maden skal fra mavesækken ned i tarmen, bliver maden automatisk findelt for at beskytte tarmen mod, at for store ting falder derned. Og jo mere mad, der er i maven, jo længere tid tager det at findele.

Læs også på Videnskab.dk: Fed mad snyder dig til at spise alt for meget

- Dertil kommer, at tarmen er lang. Det tager lang tid for maden at komme hele vejen igennem. Og med alt det, der fyldes i maven i julen, får man heller aldrig tømt tarmene helt, de er konstant fyldte. Så kan der hurtigt opstå forstoppelse.

Forstoppelsen bliver kun værre af, at julemaden tit og ofte er meget fed mad.

- Fed mad er længere tid om at blive fordøjet i mavesækken, og fedtet hæmmer tømningen fra mavesækken. Det tager altså længere tid at få maden ned i tarmen, når der er meget fedt, siger Jens Rikardt Andersen.

Læs også på Videnskab.dk: Fed mad øger appetitten

Annonce:

Her kan man føle sig nødt til at tage afføringsmidler i brug, men det er ikke den bedste løsning. Afføringsmidler virker nemlig ved at hive vand ud af blodet og på den måde øge vandindholdet i afføringen.

- Men så mangler det jo i blodbanen, og så skal man til at kompensere for at undgå dehydrering. I virkeligheden er det bedste råd derfor nok bare at drikke nok vand i løbet af julefrokosterne, fordi vand gør, at maden glider hurtigere igennem systemet.

Samme råd kan også bruges mod de traditionelle alkohol-tømmermænd.

- Problemet er bare, at man ikke får drukket alt det vand - for man vil jo hellere have en øl! udbryder forskeren muntert.

Læs også på Videnskab.dk:
· Fedmens gåder
· Asparges hjælper mod tømmermænd
· Kan hypnose få os til hvad som helst?

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Claus Hjort Frederiksen kræver åbenhed – men dørene smækkes i
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: