Stop kløen fra myggestik med simpelt trick

Et myggestik kan være lidt af en plage. Her er verdens mest simple trick til, hvordan du får kløen til at forsvinde

Følg Videnskab

Glem salven fra apoteket. Bare skyl dit myggestik med varmt vand, og kløen forsvinder.

Sådan lyder buddet på en række netfora, som det norske medie, forskning.no, har gransket. Og det enkle husråd mod myggestik får nu opbakning fra en ekspert, skriver Videnskab.dk.

Hudspecialist Jon Anders Halvorsen fra Oslo Universitet fortæller, at fænomenet ikke er ukendt for ham.

- Det sker, at patienter med eksem fortæller, at de tager et meget varmt brusebad for at dæmpe deres kløe, siger han ifølge Videnskab.dk, og forklarer, hvorfor det virker:

- Det er kendt, at smerte kan undertrykke kløe. Og desuden er nogle kløereceptorer temperaturfølsomme.

Læs også på Videnskab.dk: Hvorfor stikker myg bestemte mennesker?

Jon Anders Halvorsen mener ikke, at der er noget i vejen for at prøve husrådet, så længe vandet ikke er så varmt, at det skader huden.

En effektiv metode skulle være at dyppe enden af en sammenrullet klud i vand, der er så varmt, at du lige akkurat ikke kan holde ud at have hænderne i det. Herefter kan du duppe dit myggestik med kluden.

Jon Anders Halvorsen vil dog ikke anbefale metoden mod eksem, da det varme vand også fjerner fedtlaget i huden og dermed irriterer huden yderligere.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Feder light-sodavand mindre end sodavand med sukker?

Sådan undgår du at blive køresyg

Begår dyr selvmord?

Mere fra Ekstra Bladet+

Hvis Herlufsholm var en muslimsk friskole ...

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind