Mand fik tatoveret 'stjerner i øjnene'

En meget uheldig mand fra Californien er ramt af et højst besynderligt fænomen efter en voldsom arbejdsulykke

Sådan ser elektrikerens grå stær ud. Hans øjenskade er en konsekvens af, at han for 10 år siden fik et stød på skulderen med 14.000 volt. (Foto: University of California)
Sådan ser elektrikerens grå stær ud. Hans øjenskade er en konsekvens af, at han for 10 år siden fik et stød på skulderen med 14.000 volt. (Foto: University of California)

Da en stakkels 42-årig elektriker fra Californien for 10 år siden stak skulderen for langt frem og kom i kontakt med 14.000 volt, forringede det hans syn gevaldigt. Der løb simpelthen strøm gennem hans synsnerve, der forbinder bagsiden af øjet med hjernen.

Men ikke nok med det. Linserne i hans øjne fik en markant stjerneform, som tydeligt ses i et både flot, fascinerende - og til dels frastødende - foto hos Videnskab.dk

Den slags mælkehvide sløring af øjets linser kaldes grå stær - eller 'katarakt' med læge-lingo.

Den grå stær minder til forveksling om den, der i 2013 ramte en anden mand, der efter et slag på øjet udviklede en lidt anderledes, stjerneformet grå stær.

De beskadigede linser blev fire måneder senere fjernet og erstattet af implantater, der forbedrede elektrikerens syn. Men skaden på synsnerven betød, at hans syn stadig var væsentligt forringet.

I dag kan elektrikeren tage offentlig transport og med assistance følge undervisning på et to-årigt community college.

Elektrikerens specielle grå stær er beskrevet af øjenforskere i den seneste udgave af videnskabstidsskriftet The New England Journal of Medicine.

Læs også hos Videnskab.dk