Vikinger havde klam måde at begrave hinanden på

Vikingerne havde en noget makaber måde at sende hinanden afsted mod Himmerige. Læs her, hvad de gjorde ved deres trælle, når familiemedlemmerne døde

(Foto: Thomas Fredberg)
(Foto: Thomas Fredberg)

Hvordan artede livet sig for almindelige mennesker i Norge i perioden 400 til 1050 år efter Kristi fødsel?

Elise Nauman, ph.d.-studerende i arkæologi ved Universitetet i Oslo, har ved brug af såkaldte isotop-analyser gjort flere opsigtsvækkende fund knyttet til 10 gamle skeletter fundet i kommunen Flakstad på den nordnorske øgruppe Lofoten.

Mindst tre af disse skeletter, fundet i dobbelt- og trippelgrave, manglede hovedet.

Det skriver det norske nyhedssite forskning.no ifølge Videnskab.dk

- Isotop-analyserne kombineret med analyser af fossilt DNA giver os grund til at antage, at de hovedløse var trælle, som fik deres hoveder kappet af, før de blev lagt i graven sammen med deres herrer. Det siger meget om de store forskelle blandt folk i datidens samfund. Livet var formentlig hårdt og brutalt for de fleste. Kun et lille mindretal var privilegeret, siger Elise Naumann.

Det er imidlertid i sig selv ikke noget nyt, at trælle i vikingetiden sandsynligvis blev begravet sammen med deres herrer og i nogle tilfælde også halshugget før det.

Læs også hos Videnskab.dk: Se enestående arkæologisk udgravning i billeder

- Det er tværtimod sådan, at vi bygger på tidligere tilsvarende fund i grave, som også fortæller om trælle, som blev bundet på hænder og fødder.

Det opsigtsvækkende nye, forklarer hun, er først og fremmest brugen af og resultaterne af videnskabelige analysemetoder, som åbner nye døre ind til fortidens samfund og folk.

Isotopanalyser i kombination med videnskabelig analyse af skeletter siger noget om både kost og sundhed. Analyser af fossilt DNA giver viden om slægtsforhold og genetisk ophav.

Læs også hos Videnskab.dk: Hvordan så vikingerne egentlig ud?

Naumann har i sin afhandling undersøgt skeletter fra i alt 56 individer - begravet i både enkeltgrave og i dobbelt- og trippelgrave - hovedsageligt fra de tre nordligste fylker (svarer til et dansk 'amt', red.) i Norge i perioden 400-1050 e.Kr.

- Der har næsten ikke været foretaget isotopanalyser af skeletmateriale fra denne periode tidligere, siger Elise Naumann.

Hun slår fast, at analysemetoden - kombineret med undersøgelser af fossilt DNA - har givet vigtige oplysninger ikke kun om diæter, men også om sociale relationer, ligesom det var tilfældet med skeletterne fra Flakstad.

Andre artikler hos Videnskab.dk:

Hvordan fandt vikingerne rundt i verden?

Storslået arkæologisk fund er blandt årets vigtigste