Derfor har nogle mennesker sværere ved at tabe sig

Din genetiske sammensætning er med til at afgøre, hvor meget du får ud af at træne og gå på slankekur. En forsker vil nu finde de gener, der afgør, hvor stor effekt forskellige diabetikere har af motion og diæt

(Arkivfoto)
(Arkivfoto)

Hører du til dem, der altid takker nej til kage og træner flere gange om ugen, men som alligevel bliver ved med at veje for meget? Så er du måske genetisk disponeret for ikke at få særlig meget gavn af din sunde livsstil.

Forskere har nemlig fundet ud af, at det delvist er genetisk bestemt, hvilken effekt man får ud af at dyrke motion og spise sundt.

- Hvis vi alle træner på samme måde, vil vi ikke alle sammen blive atleter, selvom vi træner hårdt. Det skyldes i høj grad, at vores genetiske sammensætninger er forskellige, siger Tuomas Kilpeläinen, postdoc på København Universitet, til Videnskab.dk.

- Alle mennesker vil have en respons, når de går på diæt og er fysisk aktive, men der er forskel på, hvor stor responsen er. På grund af bestemte genvariabler kan nogle mennesker have brug for større livsstilsændringer og en anden form for træning end andre, fortsætter han.

Indtil videre har forskere fundet ud af, at en variant i et gen kaldet FTO, som er den stærkeste hidtil kendte genetiske faktor for fedme, med stor sandsynlighed også har indflydelse på, hvor meget vi taber os, når vi dyrker motion.

Læs også hos Videnskab.dk: Vægttab uden træning – en realitet i nær fremtid?

- Mennesker, som har den variant af FTO-genet, der forårsager øget kropsvægt, har større effekt af fysisk aktivitet end andre. Det ser altså ud til, at det er særligt vigtigt for dem, der er genetisk disponerede for at blive overvægtige, at dyrke motion. Fysisk aktivitet kan tilsyneladende reducere virkningen af deres genetiske disposition for fedme, siger Tuomas Kilpeläinen.

Forskerne ved også, at nogle type 2-diabetikere har gavn af at dyrke bare en lille smule motion, mens andre skal bevæge sig meget mere, før de får noget ud af det.

Man er altså klar over, at forskellen på, hvor meget man får ud af motion, kan være genetisk bestemt, forklarer Tuomas Kilpeläinen.

Læs også hos Videnskab.dk: Ny rapport: Slankekuren slår ihjel

Han har sat sig for at finde frem til de genvarianter, der bestemmer, hvor meget forskellige mennesker med type 2-diabetes får ud af at lave om på deres livsstil.

- Hvis vi finder de genvarianter, der er involverede, kan vi blive bedre til at vejlede diabetikere individuelt i, hvilken livsstil der gavner dem mest, for så kan vi se på deres DNA, om de får noget ud af at træne mere eller af at gå på en særlig diæt, siger Tuomas Kilpeläinen.

Andre artikler hos Videnskab.dk:

Motion kan hele brækkede knogler

Vægttab hos gravide hæmmer barnets hjerne