Er han verdens bedste beatboxer?

Han bruger kun stemmelæber, mund, tunge og mikrofon, og alligevel kan den vanvittigt dygtige beatboxer Tom Thum lave coverversioner, der nærmer sig original-indspilningerne

Tom Thum (Foto: Topfoto)
Tom Thum (Foto: Topfoto)

At beatboxeren Tom Thum kan tjene penge på det, han gør, er der ikke noget at sige til, for han virker fuldstændig overlegen på sit felt – human beatboxing. Men:

»Alle kan faktisk lære det,« fortæller John Tøndering, forsker i fonetik på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet.

Se en video med Tom Thums enestående evner hos Videnskab.dk:

For at forstå, hvordan én mand alene kan lyde som et helt band på samme tid, er vi nødt til at se på, hvordan vores stemmeapparat fungerer, og hvad det er for nogle lyde, vi kan lave med det:

Når der produceres lyd, vil der altid være en lydkilde og en resonator. På en guitar vil det være strengene, der fungerer som lydkilde ved at producere lyden, mens det er hulrummet i guitarkassen, altså resonatoren, der forstærker lyden.

Læs også hos Videnskab.dk: Se, hvad der sker i en beatboxers mund

»I forhold til vores sproglyde er det stemmelæberne, der er placeret i struben, der fungerer som lydkilde. Når stemmelæberne begynder at svinge, kommer der lyd op til vores talekanal, munden. Talekanalen modificerer og forstærker så den lyd, der kommer fra lydkilden.«

Den forklaring gælder dog kun vokaler og bløde konsontanter som f.eks. 'l', som er stemte lyde. Man kan nynne en hel sang på stemte lyde som 'i', men det er straks noget sværere på ustemte lyde som 's' og 'k'.

Læs også hos Videnskab.dk: Bliver man bogligt stærkere af at spille musik?

Andre sproglyde har andre lydkilder og resonatorer. Støjlyde kan man ikke nynne på, og deres lyd kan minde om en lilletromme. De bliver lavet anderledes end de stemte lyde.

»Tag for eksempel et k eller et g. Ved at bruge bagtungen til at lukke af for luft i ganen, danner der sig et overtryk bag ved tungen. Når det overtryk får lov at eksplodere, kommer der lyd ud. På den måde ligger resonatoren mellem bagtungen og læberne,« supplerer fonetikeren.

Kombinerer man stemte lyde med støjlydene kan en human beatboxer opnå en effekt, der lyder som et trommesæts hi-hat.

Læs også hos Videnskab.dk: Den sjette sans kan være rytmesansen

Men de lydkilder og resonatorer, som John Tøndering har beskrevet, er noget vi alle sammen kender – og de fleste af os kan lave, også selvom de stammer fra sydafrikanske sprog. Men det gør os jo ikke til artister som Tom Thum.

Så hvad er det, der gør beatboxeren så speciel?

Det er blandt andet hans særlige evne til at sætte lydkilder op forskellige steder i munden og filtrere dem forskellige steder, der gør ham til noget særligt.

»Han kan lave hulrum, overtryk, undertryk og støjlyde mange forskellige steder i munden. Og så gør han det oven i købet meget hurtigt efter hinanden,« siger John Tøndering.

Andre artikler hos Videnskab.dk:

Lyrefugle laver deres egen musik – og danser til den

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Så hvad laver vi i Guinea?