Annonce:
Annonce:

Historisk nedtælling: Findes der liv på andre planeter?

Det forventes, at forskere lander en robot på en komet for første gang i verdenshistorien i dag

Annonce:
Følg Videnskab

Opdatering: Landingsfartøjet, som medbringer en robot og et laboratorium, kaldet Philae, er blevet separeret fra rumsonden Rosetta. Senest er der etableret radiokontakt til Philae, og vi venter nu på de første billeder. Det forventes, at Philae lander på kometen et sted mellem klokken 16.00 og 17.00 dansk tid.

Rum-entusiaster og forskerne hos den europæiske rumorganisation ESA sidder formentligt på kanten af deres stole og bider negle i disse sekunder, hvor nedtælling til verdens første kometlanding er i gang.

Rumsonden Rosetta har rejst 6,4 milliarder kilometer på 12 år og nåede i august frem til kometen med det unikke navn 'k67P/Tjurjumov-Gerasimenko.' Kometen forventes at indeholde is og støv fra kosmiske urtåger - det samme, som galakser bliver dannet af.

Annonce:

Med sig har Rosetta en avanceret 'laboratorie-robot,' døbt Philae, der skal lande på kometen for at tage billeder og analysere dens materiale og derved hjælpe med at give forskerne indsigt i universets hemmeligheder.

Der skal dog ikke meget til at smadre det mangeårige, dyre projekt.

- Vi er nødt til at være lidt heldige. Hvis landingsfartøjet lander nær en rullesten, er der intet, vi kan gøre, siger direktøren for projektet, Andrea Accomazzo, til det britiske medie The Telegraph.

Liv på andre planeter
Hvis missionen lykkedes, kan Rosetta muligvis bevise, at kometer har været en grundlæggende faktor for liv på Jorden. Rumforskerne vil være særligt begejstrede for at finde en særlig form for aminosyrer, som har en central betydning for alle levende organismer.

Hvis forskerne finder aminosyre, kan det være en meget stærk indikation på, at der eksisterer 'jord-lignende' liv andre steder i rummet.

Annonce:

- Det er enormt spændende. Et af de helt store spørgsmål er, om liv stammer fra kometer. Og hvis der findes denne form for aminosyrer, så fører de åbenlyst også aminosyrer til andre planeter, siger den britiske professor i atmosfærisk kemi, John Plane, til The Telegraph.

Forskere har spekuleret i, at kometer tilbragte kolossale mængder vand til Jorden under et stort komet-bombardement for 4,5 milliarder år siden.

Vanskelig opgave
Siden Rosetta gik i kredsløb med 67P i august, har man studeret kometen og udpeget det bedst egnede landingssted for Philae. 15. oktober annoncerede ESA så, at Philae bliver sendt af sted onsdag. Man forventer, hvis rigtig meget går godt, at den vil lande klokken 16.30.

- Forhåbentlig lander den på 67P uden problemer, men det bliver en vanskelig opgave, siger astrofysiker ved Danmarks Tekniske Universitet Michael Linden-Vørnle.

- Det er næsten umuligt. Det bliver en enorm bedrift, hvis det lykkes, for man skal huske på, at man kan ikke styre den lille rumsonde, der skal lande på kometen, siger han.

Annonce:

Michael Linden Vørnle forklarer, at man kan frygte, at Philae bliver slynget af kometen og ud i rummet, efter den er landet, eller at den vælter og går i stykker på kometen.

Skal skaffe info
Målet med missionen er, at Philae med sine instrumenter og via boringer i overfladen skal skaffe mere viden om kometer og dermed også om dannelsen af vores solsystem.

- Kometer er interessante, fordi man kan sige, at det er dybfrosne rester af den store sky af støv og gas, som vores solsystem blev dannet af for 4,6 milliarder år siden. Så ved at undersøge kometer får vi lidt indsigt i, hvilke materialer der var til stede, da vores solsystem blev født, forklarer Michael Linden-Vørnle.

Det Europæiske Rumagentur sendte i 2004 Rosetta ud i rummet, og siden har rumsonden rejst mere end 6,4 milliarder kilometer for at nå 67P.

Historisk
I august kom rumsonden så tæt på, at den gik i kredsløb med kometen. Da var den 100 kilometer fra kometen, mens den nu er omkring 10 kilometer væk. Hele missionen er historisk, siger astrofysikeren.

Annonce:

- Ikke bare har man fået en rumsonde i kredsløb rundt om en komet, men nu skal man også prøve at lande på kometen, så man får mulighed for at studere kometen helt tæt på. Det er noget af det største, der sket i mange år indenfor rumforskning, siger astrofysiker Mich

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Nej, Mette - Danmark kan ikke mere nu
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: