Annonce:
Annonce:

TV: Historisk komet-landing lykkedes

Det er lykkedes for 'laboratorie-robotten' Philae at lande på kometen k67P/Tjurjumov-Gerasimenko

(Foto: European Space Agency - ESA)
(Foto: European Space Agency - ESA)
Annonce:
Følg Videnskab

Onsdagen igennem har rumentusiaster verden over krydset fingre, mens rumsonden Rosetta har nærmest sig sit mål gennem 12 år, nemlig kometen med det 'mundrette' navn k67P/Tjurjumov-Gerasimenko.

Historisk nedtælling: Findes der liv på andre planeter?

Efter at have rejst 6,4 milliarder kilometer gennem rummet, skulle sonden udsende den lille 'laboratorierobot' Philae, og kort efter efter klokken 17 dansk tid brød jublen ud blandt forskerne på det euroupæiske rumagentur, ESA, der står bag projektet, da det var lykkedes at lande på kometen.

Astrofysiker Tina Ibsen fortæller om, hvorfor landingsfartøjet Philae er afgørende for forskningen i jordens oprindelse

Derfor var kometlandingen så afgørende. (Foto: Line Ritz)

- Vi kigger stadig på, hvordan den opfører sig, men den er helt sikkert landet, lød det fra en af forskerne umiddelbart efter jubelbrølet.

Annonce:

- Vi kan ikke være mere glade, end vi er nu. Men vi kan helt sikkert bekræfte, at den er landet, sagde han.

Der var god grund til jubel i Rosettas kontrolrum i Tyskland efter landingen. (Foto: AP)
Der var god grund til jubel i Rosettas kontrolrum i Tyskland efter landingen. (Foto: AP)
 

Landingen var ifølge ESA blødere end forventet, og alle signaler fungerer i øjeblikket, som de skal.

Forskerne udtrykker dog en vis bekymring over, at et anker, der skulle være blevet skudt ud, ikke er blevet skudt ud som forventet, og de er dermed ikke sikre på, at Philae forbliver stabil på kometen. Det bliver dog fulgt nøje, og der er et håb for, at ankeret kan blive skudt ud senere.

'Den taler til os!'
Blandt forskerne var der kort efter den bekræftede landing en højlydt begejstring, hvor alle kæmpede for at få lov til at sige noget til hele verden. om succesen

- Vi befinder os på overfladen, og 'Philae' taler til os nu, lød en anden af folkene bag i den direkte tv-udsendelse, der sendes på alverdens medier.

Se grafikken: Sådan foregår kometlandingen

Annonce:

Signalet fra den lille laboratorierobot er omkring en halv time forsinket, og forskerne havde ikke nogen mulighed for at styre den under landingen. De måtte derfor væbne sig med tålmodighed efter den var sendt af sted for derefter forsinket at kunne konstatere, hvorvidt missionen var lykkedes.

Da det først gik op for forskerne, brød alle ud i jubel og omfavnelser, hvorefter de blev mødt af klapsalver fra de fremmødte tilskuere.

- Tillykke til alle forskere og ingenører, der har været med til at sørge for, at denne landing blev en succes, lyder det fra Brigitte Zypries, der er koordinator for rumfartsindustrien i den tyske regering, i en af hyldesterne til projektet.

Er der liv i rummet?
Målet med missionen til kometen er især at finde ud af, om der er aminosyrer på kometen. Det kan nemlig være med til at understøtte en teori om, at livet på jorden stammer fra kometer, og at der dermed også kan være liv på andre planeter i universet.

Annonce:

- Kometer er interessante, fordi man kan sige, at det er dybfrosne rester af den store sky af støv og gas, som vores solsystem blev dannet af for 4,6 milliarder år siden. Så ved at undersøge kometer får vi lidt indsigt i, hvilke materialer der var til stede, da vores solsystem blev født, forklarede Michael Linden-Vørnle, der er astrofysiker ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU), til Ekstra Bladet tidligere onsdag.

Landingen blev fulgt med største anspændthed, fordi der nærmest intet skulle til for at missionen mislykkedes, da forskerne ikke havde kontrol over Philae under landingen. Derfor kunne selv den mindst rullesten på kometen ødelægge landingen, fordi det ville kunne få Philae til at vælte og dermed blive ødelagt.

Opdateres..

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Nej, Mette - Danmark kan ikke mere nu
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: