Astronaut deler vildt billede: Se Danmark lyse op fra rummet

Den første danske astronaut Andreas Mogensen har lagt et billede op af Danmark taget fra rummet midt om natten

Billedet af Danmark er taget af den japanske astronaut Kimiya Yui 27. september 2015. Foto: Kimiya Yui
Billedet af Danmark er taget af den japanske astronaut Kimiya Yui 27. september 2015. Foto: Kimiya Yui

Et sjældent syn: Danmark fra 400 kilometers højde om natten, hvor man kan se de mange lys fra lejligheder, parcelhuse og gadelygter, som lyser op i mørket. 

Det er den danske astronaut Andreas Mogensen, som netop har lagt det smukke billede op på Twitter.  

Det skriver Videnskab.dk, der også bringer et billede af, hvordan Danmark ser ud fra rummet i dagslys.

Andreas Mogensen blev sendt ud i rummet til Den Internationale Rumstation, ISS, i 2015, hvor han skulle opholde sig i otte dage. Her blev han således den første dansker i rummet.

Det er dog ikke Andreas Mogensen, men i stedet er den japanske astronaut Kimiya Yui, som har taget det spektakulære nattebillede af Danmark. De to astronauter opholdt sig samtidigt på Den Internationale Rumstation tilbage i 2015.

Andreas Mogensen skriver i tweetet, at Kimiya Yui nåede at være på Den Internationale Rumstation i et halvt år. 

Læs mere på Videnskab.dk: Video starter konspirationsteori: 'Andreas Mogensen har aldrig været i rummet'

Selvom den danske astronaut 'blot' befandt sig i rummet i otte dage, var der mange herhjemme, som fulgte hans rejse. 

I skrivende stund har nattebilledet på Andreas Mogensens Twitter-profil fået over 1000 likes. Og mange har kommenteret og stillet spørgsmål.

Blandt andet om, hvilket kamera billedet mon er taget med. 

Hertil har Andreas Mogensen svaret, at de på rumrejser medbringer Nikon-kameraer af modellerne D4 og D5.

Disse er ifølge Andreas Mogensen gode til at tage billeder af motiver, hvor der er meget lav belysning.

Andreas Mogensen lagt billedet på sin Flickr-profil. Flickr er en hjemmside, som netop er beregnet til at dele billeder i høj opløsning. 


Andre artikler på Videnskab.dk:

Video: Se eller gense Andreas Mogensens landing

Sådan undgår du at slå stinkende prutter

Så mange mennesker har været i rummet