Satellitten 'Solar Orbiter', der har fået kælenavnet 'SolO', bliver mandag kl. 05.03 dansk tid fyret afsted fra Florida, og her skal den på en 150 millioner kilometer lang rejse mod solen.
Missionen er et internationalt samarbejde mellem den amerikanske og europæiske rumorganisation, NASA og ESA.
Med 'SolO' kommer vi tættere på solen end nogensinde før, og over de næste år skal den gøre os klogere på forholdet mellem solen og jorden.
Satellitten skal blandt andet tage billeder af solens poler, der skal hjælpe til forståelsen af soludbrud. Det er forskere særligt interesseret i, da soludbrud kan mørklægge byer på jorden, ødelægge GPS-satellitter og gøre det livsfarligt at opholde sig i rummet.
Et soludbrud er en kraftig eksplosion i solens atmosfære, der slynger solpartikler og elektromagnetiske bølger afsted med en fart tæt på lysets hastighed.
- Det er vigtigt at forstå, hvordan solaktivitet fungerer. Det nye er, at satellitten skal tættere på solen, end de observationer, som vi er vant til at kigge på. Vi har før haft satellitter, der har kigget på solen, men nu kommer vi til at kunne se solen tættere på og fra flere vinkler, siger Susanne Vennerstrøm, der er seniorforsker ved DTU Space.
Susanne Vennerstrøm forsker i astrofysik og atmosfærefysik. Hun er selv med på et hold, der udviklede et instrument til satellitten, der måler magnatisme.
- Det, som er det helt vigtige her, er, at solen har et magnetisk felt, som er enormt dynamisk. Magnetfelter har enorm stor betydning for de naturfænomener, vi observerer. Det har stor betydning for solvind, som skaber rumvejret omkring jorden. Det vil vi gerne blive bedre til at forudsige, siger Vennerstrøm.
Intet forsvar
Den danske forsker henviser også til, at det særligt er de store soludbrud, man er bekymret for.
I 2003 blev 20.000 hjem i Malmø mørklagt, efter et kraftigt soludbrud fik et kraftværk til at gå ned.
- Flere satellitter, som GPS-satellitter, er blevet ødelagt. Men teknologien nede på jorden er også sårbar. Vi har eksempler på, at soludbrud har forårsaget strømnedbrud, som er en dyr og ubehagelig affære. Det er samfundsødelæggende. Det skete i Malmø i 2003 og i Quebec i Canada i 1989, hvor man mistede strømmen i otte timer. Det vi virkeligt er bange for er, at der skulle komme en storm, der er større, siger Susanne Vennerstrøm.
Hun advarer om, at vores teknologi i dag er meget mere sårbar over for rumvejr. Store soludbrud er heldigvis sjældne, men det betyder også, at vi ikke er beskyttet mod dem. Det er netop også noget af det, som satellitten 'SolO' skal gøre det nemmere at forudsige.
- Vi kender ikke soludbrud så godt, så vi udvikler ikke teknologien til, at den kan klare det. Hvis der kommer et soludbrud igen - og det gør der garanteret - så kunne mange kraftværker bryde ned. Det er jo globale fænomener. Så kan der gå langt tid før, at vi kan få strøm igen. Det er jo ødelæggende for samfundet, fortsætter forskeren.
Soludbrud er ikke bare ødelæggende for teknologien. Det kan også være livsfarligt for dem, der opholder sig i rummet.
- Man vil sende folk ud i rummet i form af rumturisme. Når der er slemt rumvejr, er der virkelig kraftig partikelstråling, som kan være dødbringende. Det har samme effekt på den menneskelige krop som radioaktiv stråling, afslutter Vennerstrøm.
Flyv ikke for tæt på solen
Solen er varm. Nærmere bestemt 5500 grader på overfladen.
Satellitten er spækket med moderne teknologi og måleudstyr. For at beskytte sig har den et varmeskjold af titanium, der kan udstå en temperatur på op til 500 grader.
Det tætteste, 'SolO' kommer på solen, skulle være 42 millioner kilometer. Rekorden går til NASA's 'Parker Solar Probe', der kom helt ned på 6,2 millioner kilometer.
