To glas sodavand om dagen er nok til at øge risikoen for kræft i galdeblæren og galdevejene. Det skriver Medpagetoday.com ifølge Videnskab.dk.
Svenske forskere har til deres studie observeret 7.100 voksne over en periode på 13 år.
Her kunne de se, at dem, der drak to glas sodavand eller mere om dagen havde en større risiko for at udvikle kræft i forhold til dem, som ikke drak sukkerholdige drikke.
Læs mere på Videnskab.dk: Dengang sukker var sundt
Et glas sodavand eller lignende svarede i studiet til 200 milliliter.
- Der er brug for flere undersøgelser i forhold til relationen mellem indtagelsen af sukkerholdige drikke, og risikoen for kræft i galdevejene og galdeblæren. Og her ville det være bedst, hvis man kunne dele det op i drikke, der er sødet med sukker og drikke, der er kunstigt sødet, skriver forskerne i deres studie, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of the National Cancer Institute.
Læs mere på Videnskab.dk: Ny viden om kræftgener kan optimere behandling
Forskerne er endnu ikke sikre på, hvad det præcis er der øger risikoen for kræft. De foreslår selv, at en stigning i vægt og type 2-diabetes kan være to af årsagerne.
Forskerne gør opmærksomme på, at deres resultater muligvis ikke er generaliserbare, da deltagerne blot har udfyldt et spørgeskema om deres diæt, og de alle var cirka samme aldersgruppe. Midaldrende mænd og kvinder.
Andre artikler på Videnskab.dk:
Hobbittens forfader er formentlig fundet i Indonesien
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.