Annonce:
Annonce:

Begejstrede forskere: Ny viden om kaffe

Men det er nødvendigt at følge op på de lovende resultater med mere forskning, understreger de

En ny undersøgelse viser, at folk, der har et højere koffeinniveau i blodet, tilsyneladende også har en lavere BMI og en mindre risiko for at få type 2-diabetes. Arkivfoto: Getty Creative
En ny undersøgelse viser, at folk, der har et højere koffeinniveau i blodet, tilsyneladende også har en lavere BMI og en mindre risiko for at få type 2-diabetes. Arkivfoto: Getty Creative
Annonce:
Følg Videnskab

Mange kender til glæden ved en friskbrygget kop kaffe.

Uanset om den bliver indtaget i de tidlige timer, i løbet af en krævende arbejdsdag eller efter fyraften, værdsætter mange drikkens opkvikkende effekt.

Nu peger forskning på, at der tilsyneladende også er andre gevinster.

Læs også: Ufødt tvilling fjernet fra hjernen på 1-årig pige

En svensk-britisk undersøgelse bragt i BMJ Medicine kæder nemlig højere niveauer af koffein i blodet sammen med en lavere BMI og en mindre risiko for at udvikle type 2-diabetes.

Dog understreger forskerne, at deres resultater ikke skal læses som en opfordring til at skrue op for kaffeindtaget.

Der er nemlig endnu brug for mere forskning på området, før man kan konkludere noget med sikkerhed, lyder det i en pressemeddelelse.

Arkivfoto: Colourbox
Arkivfoto: Colourbox
 

Annonce:

Den omfattende undersøgelse bygger på data fra knap 10.000 personer. Forskerne analyserede det store datasæt ved at bruge en relativt ny metode, der kaldes mendelsk randomisering.

Det er en metode, der gør det muligt at tage højde for folks gener. Helt konkret udvalgte forskergruppen i det her tilfælde de to genvariationer CYP1A2 og AHR, der er forbundet med en lavere koffein-metabolisme.

Sagt med andre ord betyder genvariationerne, at den koffein, man indtager, bliver længere tid i kroppen end hos andre mennesker, der ikke har de pågældende genetiske variationer.

Hvorfor bliver man frisk af koffein?

Arkivfoto: Jonas Olufson
Arkivfoto: Jonas Olufson
 

  • Koffein findes i drikke som kaffe, cola og energidrikke.

  • Koffein har den effekt, at det øger hjernens energiomsætning og forhøjer koncentrationen af de to vigtige signalstoffer dopamin og serotonin i det centrale nervesystem.

  • Dopamin er nødvendig for, at vi kan bevæge os og koordinere bevægelserne effektivt. Samtidig spiller signalstoffet en vigtig rolle i reguleringen af vores følelser og humør. Også serotonin har en positiv indvirkning på vores humør.

Ifølge forskerne drak personer med de to genvariationer gennemsnitligt mindre kaffe end andre. Men alligevel var koffeinniveauet i deres blod højere end hos dem uden genvariationerne. 

Annonce:

Forskernes analyse viste samtidig, at personerne med genvariationerne havde lavere BMI og mindre risiko for type 2-diabetes sammenlignet med resten af personerne. Til gengæld kunne forskerne ikke se en sammenhæng mellem genvariationerne og en mindre forekomst af hjerte-kar-sygdomme.

Analysen af koffeinenns gavnlige effekt lægger sig i slipstrømmen på tidligere undersøgelser.

Arkivfoto: Claus Bonnerup
Arkivfoto: Claus Bonnerup
 

Læs også: Ekstrem gammastråling kan riste kloden

Tidligere forskning har nemlig også indikeret, at der er en forbindelse mellem et højt kaffeindtag og en mindsket risiko for type 2-diabetes og andre hjerte-kar-sygdomme, skriver forskerne.

Ifølge forskerne er det værd at notere, at der er flere usikkerheder forbundet med undersøgelsen. Bl.a. har forskergruppen primært set på personer af europæisk oprindelse, ligesom de kun har taget højde for to specifikke genvariationer i deres analyse.

Mere viden: Livsforlængende: Denne teknologi kan revolutionere din søvn

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Vi kan li' 'røvhuller' på skærmen
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: