Billig vin smager bedre, når vi tror, den er dyr

Men dyr vin smager ikke dårligere, selvom vi tror den er billig, fortæller forskere

Arkivfoto: Colourbox
Arkivfoto: Colourbox

Vil du i fremtiden gerne imponere din date, men er pengepungen stort set tom? Bare sig til din udkårne, at boks-vinen var smadderdyr, og så smager den pludselig bedre!

Det syntes deltagerne i hvert fald i et vinsmagningsforsøg, hvor forskere havde manipuleret med de purpurrøde dråbers prisskilte, skriver ScienceAlert ifølge Videnskab.dk.

140 forsøgspersoner fik 15 minutters alenetid med 6 små glas vin ved et vinsmagningsforsøg ved University of Basel i Schweiz.

Vinglassene kom i randomiseret (tilfældig ved lodtrækning) rækkefølge, og efter hver slurk skulle deltagerne vurdere vinens intensitet og behagelighed.

Læs mere på Videnskab.dk: Hvorfor smager øl bedre fra flaske end fra dåse?

  • Halvdelen af glassene rummede tre forskellige vine uden prisskilte.
  • Tre andre glas havde enten lave, medium eller høje prisskilte.
  • For hver af disse glas viste op til to af prisskiltene dog ikke den rigtige pris. Priserne kunne være enten fire gange lavere eller fire gange højere end indkøbsprisen, men det var også en mulighed, at alle prisskiltene viste den korrekte pris.

Resultatet tyder på, at de fleste mennesker godt kan smage forskel, når der er tale om dyre vine, selv når prisen var kunstigt lav, konkluderer forskerne. Intensiteten blev nemlig som oftest oplevet som højere hos vinene af højere kvalitet.

Læs mere på Videnskab.dk: En gang for alle: Er det sundt at drikke en lille smule?

Men når prisen på billig vin blev kunstigt hevet i vejret, mente forsøgsdeltagerne pludselig, at vinen var lækrere, end hvis de fik at vide, den var billig. 

- [...] En vildledende forhøjelse af prisen på billige vine havde en markant effekt på vurderingen af behageligheden, mens vildledende nedsætning af prisen for dyre vine ikke havde nogen effekt på behagelighedsvurderingen, skriver forskerne i studiet, der er udgivet i tidsskriftet Food Quality and Preference.

Det var altså kun tanken om de høje prismærker, der havde en effekt på deltagernes oplevelse af vinen.

Så det er bare om at forsøge sig med at hælde posevin i karafler og lyve om årgangen, næste gang du inviterer nogen på middag.

Andre artikler på Videnskab.dk

Hvad er mest usundt: Stoffer, alkohol eller cigaretter?

Filmen 'Druk' bygger på en teori om, at mennesket ville fungere bedre med en promille på 0,5. Passer det?

Hvorfor smager koriander så ulækkert?