Bjørnedyr på spadseretur er geniale gangarter på mikroplan

De genstridige bjørnedyr er måske den mindste organisme med ben, men de kan finde ud af at bruge dem, fortæller forskere, som har filmet dem

Snapshot af et bjørnedyr på spadseretur. Dyret hedder også 'tardigrad', hvilket er latin for 'langsomtgående'. (Foto: Lisset Duran)
Snapshot af et bjørnedyr på spadseretur. Dyret hedder også 'tardigrad', hvilket er latin for 'langsomtgående'. (Foto: Lisset Duran)

Bjørnedyrene. Buttede, nuttede og hårdføre.

Når snakken falder på bjørnedyr, handler det normalt om, hvordan de mikroskopiske dyr kan overleve næsten hvad som helst, de bliver udsat for: Uanset om de bliver skudt ud af en kanon, bliver frosset ned i årevis, eller sendes en tur i rummet.

De genstridige væsener er faktisk ikke kun gode til at overleve, viser det sig, de er også rigtig gode til at gå, selvom det er nogle af de mindste organismer med ben, skriver Videnskab.dk, hvor du kan se flere optagelser af de søde bjørnedyr på gåtur.

Det konkluderer forskerne bag et nyt studie i tidsskriftet PNAS, hvor de har undersøgt bjørnedyrenes gangarter, og hvordan de koordinerer deres ben.

Bedst af alt er optagelserne både oplysende og nuttede. Hvad mere kan man bede om?

 

Bjørnedyr findes overalt på Jorden, fra havbund til bjergtinde, og man må derfor formode, at de kan tilpasse deres gangart til forskelligartede miljøer.

Læs mere på Videnskab.dk: Naturens vilde overlevere: Disse dyr nægter at dø

Med det for øje afprøvede forskerne bjørnedyrenes motorik ved at placere bjørnedyr af arten Hypsibius exemplaris på forskellige typer overflader med varierende egenskaber.

Det gik som smurt i langt de fleste tilfælde, skriver en af forskerne bag studiet Jasmine Nirody på Twitter og bjørnedyrene trissede for det meste ubekymret rundt:

På trods af den umiddelbart store forskel mellem de to typer organismer minder bjørnedyrenes gangart minder mest af alt om insekters, skriver forskerne i studiet:

- Bjørnedyrene bruger et [...] trædemønster, som er bemærkelsesværdigt lig det, man har observeret i insekter, på trods af de store forskelle i størrelse og skeletstruktur i de to grupper.

Læs mere på Videnskab.dk: Fanget på film: Bjørnedyr har maratonsex

Peter Funch, lektor i biologi på Aarhus Universitet, køber dog ikke, at forskellene mellem bjørnedyr og insekter er så betydningsfulde, som forskerne får det til at lyde.

- Jeg synes, at det er påfaldende, hvor mange lighedstræk der i virkeligheden er, hvis man kigger på nervesystemet og måden, de bevæger sig, forklarer han til Videnskab.dk.

Det kan have at gøre med, at bjørnedyrene måske deler en fælles forfader med insekterne, fortæller Peter Funch.

- Når man kommer fra en fælles stamform, kunne man godt forvente at finde nogle fællestræk hos disse dyr. Blandt andet på den måde, deres nervesystem grundlæggende er udformet.

Om hvad vi kan bruge studiet til, fortæller Peter Funch til Videnskab.dk, at det såmænd er 'ren grundforskning, hvor vi får en bedre forståelse for, hvordan tingene fungerer, hvilket, jeg synes, der er stor værdi i.'

- Der er mange, som gerne vil ind og øremærke forskning, som skal føre til nye teknologiske fremskridt og produkter, og det skal der selvfølgelig også være, men det er vigtigt, at vi holder grundforskningen i live, så der er en underskov, hvor vi kan få nye ideer fra.

 

Andre artikler på Videnskab.dk:

Derfor bør du ikke slå edderkopper i dit hjem ihjel

Kan man forklare værdien af kunst?

Dansk fysikstuderende løser gåde om sorte huller