Danske luftfotos viser gådefulde spor på marker

Arkæologer bruger luftfotos til at danne overblik over historiske og forhistoriske bebyggelser. Men indimellem opdager de spor, som de ikke kan forklare. Se et par af dem her

Syd for landsbyen Krogsbølle i Nordfyns Kommune ligger en masse mærkelige rektangulære spor. En gennemgang af de historiske kort giver ingen svar. Både på kort fra 1783-84 og 1867 er der almindelig dyrket mark. »Man burde forvente, at en sådan graveaktivitet ville finde sted på et areal, som ikke var i omdrift. Så måske kan vi trods alt fastslå, at hullerne er gravet for mere end 200 år siden. Men det gør os jo ikke klogere på deres funktion,« skriver arkæologerne. (foto: Luftfotoarkæologi i Danmark, Holstebro Museum.)
Syd for landsbyen Krogsbølle i Nordfyns Kommune ligger en masse mærkelige rektangulære spor. En gennemgang af de historiske kort giver ingen svar. Både på kort fra 1783-84 og 1867 er der almindelig dyrket mark. »Man burde forvente, at en sådan graveaktivitet ville finde sted på et areal, som ikke var i omdrift. Så måske kan vi trods alt fastslå, at hullerne er gravet for mere end 200 år siden. Men det gør os jo ikke klogere på deres funktion,« skriver arkæologerne. (foto: Luftfotoarkæologi i Danmark, Holstebro Museum.)

Hvordan finder man ud af, hvor der har været huse i Jernalderen i Danmark? Man kan selvfølgelig grave efter fortidens bebyggelser, men hvordan finder man ud af, hvor der måske skal graves?

Luftfotos er en god måde at skabe et overblik på, og to arkæologer fra Holstebro Museum og Ringkøbing-Skjern Museum har givet sig i kast med at skabe et overblik over, hvor man  gennem farveforskelle i korn- og græsmarker kan finde spor af bebyggelser, der er op til flere tusind år gamle. Det gør de i bogen ‘Luftfotoarkæologi i Danmark’, skriver Videnskab.dk.

Men arkæologerne støder også sommetider på spor, som de ikke ved, hvad er. Vi har samlet et par af stederne, blandt andet ved en jættestue fra stenalderen, hvor selv eksperterne er på bar bund - men måske du har et bud?

Se flere af de uforklarlige billeder i galleriet på Videnskab.dk

Jorden gemmer på spor af bebyggelser, langt efter bygningerne er forsvundet. Målet med de mange luftfotos er at skabe et overblik over, hvor i landet eksempelvis vikingebebyggelser har ligget, og hvor man har bygget i andre perioder.

Ved Fiskbæk, syd for Videbæk, ligger den fredede gravhøj Hejrehøj. Den stammer fra bondestenalderen og rummede engang et jættestuekammer. Dam man opdagede højen i 1883 var den allerede hårdt medtaget efter plyndring. Ved indgangen er der fem aflange spor, som arkæologerne ikke kan finde ud af, hvad kan være. (foto: Luftfotoarkæologi i Danmark, Holstebro Museum.)
Ved Fiskbæk, syd for Videbæk, ligger den fredede gravhøj Hejrehøj. Den stammer fra bondestenalderen og rummede engang et jættestuekammer. Dam man opdagede højen i 1883 var den allerede hårdt medtaget efter plyndring. Ved indgangen er der fem aflange spor, som arkæologerne ikke kan finde ud af, hvad kan være. (foto: Luftfotoarkæologi i Danmark, Holstebro Museum.)
 

Men hvordan kan man overhovedet se det i dag?
-Det er også lidt fantastisk, men når man for eksempel har gravet huller i jorden til stopler til husene, så kan der er være kommet bedre jord ned i hullerne, og så vil der stadig den dag i dag være bedre betingelser for plantevæksten der. Især hvis hullerne er fra jernalderen - altså for 2.000 år siden - og senere, siger Lis Helles Olesen, der er museumsinspektør ved Holstebro Museum og forfatter til bogen ‘Luftfotoarkæologi i Danmark.’

Læs også hos Videnskab.dk: Nye billeder: Ukendt objekt i Østersøen er ren X-files

På et af billederne kan man se en høj, der indeholder en jættestue fra stenalderen.

-Engang troede man, at stenalderbønderne byggede dem til en høvding eller en speciel person, men man finder aldrig bare enkelte hele skeletter disse steder. Det har været en slags benhuse,  hvor man har samlet eksempelvis lårknogler fra en masse mennesker. Det har været et helligt sted af en art, siger Lis Helles Olesen.

Denne jættestue er hårdt medtaget efter en plyndring, og foran indgangen er der fem lange spor, som arkæologerne ikke kan forklare.

-Der er fem afgrødespor lige ved siden af hinanden, og vi ved ikke, hvad det er. De har størrelse som grave, men det tvivler jeg nu på, at det er, siger hun.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Arkæologiske fund set fra luften

Forsker: Korncirkler kan forklares med fysik

Hvorfor er der mystiske iscirkler i Rude Skov?

1 af 2 Ved Fiskbæk, syd for Videbæk, ligger den fredede gravhøj Hejrehøj. Den stammer fra bondestenalderen og rummede engang et jættestuekammer. Dam man opdagede højen i 1883 var den allerede hårdt medtaget efter plyndring. Ved indgangen er der fem aflange spor, som arkæologerne ikke kan finde ud af, hvad kan være. (foto: Luftfotoarkæologi i Danmark, Holstebro Museum.)
2 af 2 Syd for landsbyen Krogsbølle i Nordfyns Kommune ligger en masse mærkelige rektangulære spor. En gennemgang af de historiske kort giver ingen svar. Både på kort fra 1783-84 og 1867 er der almindelig dyrket mark. »Man burde forvente, at en sådan graveaktivitet ville finde sted på et areal, som ikke var i omdrift. Så måske kan vi trods alt fastslå, at hullerne er gravet for mere end 200 år siden. Men det gør os jo ikke klogere på deres funktion,« skriver arkæologerne. (foto: Luftfotoarkæologi i Danmark, Holstebro Museum.)
39 kommentarer
Vis kommentarer