Star Wars-sagaen, der begyndte i slutningen af 70’erne, gav os én af de mest ikoniske filmskurke: Darth Vader.
Udrustet med et rødt lyssværd, en sort dragt med kappe og viden om Kraften fremstår Darth Vader som den ultimative bad guy. Men folk, der kender Darth Vader, ved også, at der er et eller andet helt galt med ham.
Darth Vader kan nemlig ikke selv trække vejret. Hans kendte, tunge vejrtrækning, er næsten lige så frygtindgydende, som hans accessories, men hvorfor er det endt sådan?
Læs også hos Videnskab.dk: Hver femte dansker kan have oplevet et ’spøgelse'
Det spørgsmål har forskerne Ronni Plovsing og Ronan Berg fra henholdsvis Rigshospitalet og Frederiksberg Hospital undersøgt, og i et nyt studie er de kommet frem til, at Darth Vader først fik akut lungesvigt og derefter led af en kronisk lungesygdom.
'Darth Vader er en af de mest ikoniske skurke, og alle kender hans vejrtrækning. Jeg har så længe, jeg kan huske, været fascineret af ham, og da jeg begyndte at arbejde med lungernes fysiologi, syntes jeg, at det kunne være sjovt at dykke ned i og bruge til undervisning,' siger Ronan Berg, der er forsker i lungefysiologi ved Afdeling for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin på Frederiksberg hospital, til Videnskab.dk.
Læs også hos Videnskab.dk: Star Wars-lyssværd ville formentlig være verdens farligste våben
Oplagt, at Darth Vader lider af bronkitis
I filmen ‘Episode III’ i Star Wars-sagaen, bliver den unge Darth Vader, der på det tidspunkt hedder Anakin Skywalker, hugget i stykker med et lyssværd og efterladt på en vulkanstrand, hvor han langsomt forbrænder.
De to danske forskere bag det nye studie har blandt andet kigget på anden videnskabelig litteratur med patienter, der har indåndet vulkandampe og effekterne af dette.
Derfor vurderer forskerne, at Anakin Skywalkers brandskader først har givet ham akut lungesvigt, der senere udvikler sig til en kronisk lungesygdom.
'Det er helt oplagt, at han får akut lungesvigt og senere udvikler en slags kronisk lungesygdom, der både omfatter skrumpning af lungerne, der er blevet stivere på grund af udtalt arvævsdannelse i lungevævet, og en kronisk betændelsestilstand i luftvejene som bronkitis,' forklarer Ronan Berg til Videnskab.dk, hvor du kan læse mere om, hvad Darth Vader egentlig fejler.
Læs også hos Videnskab.dk:
Bermuda-trekanten: Monsterbølger kan smadre alt på deres vej