Derfor er Pluto stadig en dværg-planet

For ni år siden blev Pluto degraderet til ikke længere at være planet - en titel den måske kan få tilbage

Her kan du høre lidt om NASA's mission til Pluto (video: AP)

Der udbrød lidt af et ramaskrig, da forskere for næsten ni år besluttede, at solsystemets yderste planet Pluto ikke længere skulle være en planet, men at den derimod skulle gå under betegnelsen dværgplanet.

Efter ni års rejse: Nu skal Pluto udforskes

Siden har flere kæmpet for, at Pluto skulle have sin titel tilbage, og især i forbindelse med at rumfartøjet New Horizons nærmer sig dværgplaneten, er opmærksomheden om den specielle titel dukket op igen.

- Den definition, der blev vedtaget i august 2006 af Den Internationale Astronomiske Union (IAU), var baseret på, at man begyndte at opdage flere objekter, der ligner Pluto temmelig meget, og så så man sig nødsaget til at tage det op og lave en definition på, hvad der egentlig er en planet, siger Michael Linden-Vørnle, der er astrofysiker på DTU Space, til Ekstra Bladet.

Historisk rummission afslører: Pluto er større end forventet

Fordi man opdagede andre dværgplaneter, der lignede Pluto, skulle man derfor træffe beslutning om, hvorvidt man pludselig skulle have en stribe flere planeter, eller om man skulle finde en hårdere definition. Det endte med, at man lavede definitionen dværgplanet, som Pluto også faldt ind under.

- Definitionen har været meget diskuteret siden den blev vedtaget, og det har været en meget følelsesladet diskussion. Folk syntes simpelthen, at det var synd for Pluto, at den var blevet degraderet, så det er lidt sjovt, at folk kan blive emotionelle over noget, der befinder sig fem milliarder kilometer væk. For mit vedkommende synes jeg hverken, den bliver mere eller mindre interessant af at være en dværgplanet frem for en planet, siger han.

Ekspert: Det kan vi lære af Pluto-mission

Har ikke 'ryddet op'
I 2006 vedtog IAU, at en planet defineres ud fra tre kriterier. For det første skal planeten være i kredsløb om solen, dernæst skal der være balance mellem indre og ydre kræfter, så planeten er rund, og endelig skal planeten have ryddet sin bane rundt om solen. I praksis betyder det, at planeten enten har opslugt alt, hvad der er, eller også har planeten ved hjælp af tyngdekraften slynget det, der måtte være, væk.

Netop den sidste definition, er den der betyder, at Pluto ikke er en planet.

- Der argumenterer man for, at den mindste dværgplanet, Ceres, befinder sig i asteroidebæltet, hvor der er op til millioner af klumper af sten og jern, så der er ikke ryddet op. Og det samme er gældende for de øvrige fire dværgplaneter (Eris, Haumea, Makemake og Pluto, red.), som befinder sig i Kuiperbæltet, der er en stor samling af antageligvis mere end hundredetusind objekter større end 100 meter, som ligger i den ydre del af solsystemet, siger Michael Linden-Vørnle.

Definition kan ændres
Selvom man ved den igangværende rummission finder ud af en masse nyt om Pluto, betyder det altså næppe, at det i sig selv vil rokke ved definitionen af Pluto som en dværgplanet. I så fald skal der flyttes på selve definitionen.

- Der har været snak om, at planet-definitionen, som man vedtog i 2006, nok skal revideres på et tidspunkt, og det kunne meget vel være, at nogle interessante resultater fra New Horizons vil spille en rolle. Umiddelbart bør det ikke kunne spille ind på selve definitionen, men det skulle så være, hvis man finder på nogle andre synspunkter og argumenter for, hvorfor definitionen ikke holder.

Og det kan ikke udelukkes, at definitionen bliver ændret.

- Specielt ved argumentet om, at dværgplaneter ikke har ryddet op i deres bane rundt om solen, kan man godt argumentere for, at de andre planeter heller ikke har. Jorden bliver immervæk også hele tiden ramt af ting, som befinder sig i vores bane rundt om solen. Jorden bliver omkring 100 ton tungere i døgnet, så man kan heller ikke ligefrem sige, at vi selv er færdige med at rydde op i vores bane efter næsten 4,6 milliarder år, siger han.

Ifølge de nyeste målinger er Pluto omkring 2370 kilometer i diameter. Til sammenligning er Jorden - der er en af solsystemets mindste planeter - 12.742 kilometer i diameter.

FAKTA: Dværgplaneten Pluto og dens måner

I januar 2006 opsendte Nasa en satellit med det formål at studere Pluto og dens måner. Tirsdag passerer den tæt forbi dværgplaneten.

* Pluto blev opdaget af den amerikanske astronom Clyde Tombaugh i 1930. Den blev indtil 2006 regnet som solsystemets niende og mindste planet.

* Den lille ny planet blev opkaldt efter Pluton, som i den græske mytologi herskede over underverdenen.

* I august 2006 mistede Pluto imidlertid sin status som planet på grund af sin ringe størrelse og betegnes nu som en dværgplanet.

* Plutos diameter er 2390 km. Overfladetemperaturen er minus 223 grader, og middelafstanden til solen er knap 6 milliarder km.

* Plutos bane hælder 17 grader i forhold til det normale baneplan for de øvrige planeter i solsystemet.

* Banen er så langstrakt (elliptisk), at Pluto mellem 1979 og 1999 var nærmere solen end planeten Neptun. Omløbstiden om solen er 248 år.

* Pluto har fem kendte måner og kredser i et binært system med den største af dem, Charon, hvis diameter er halvt så stor som Plutos.

* De øvrige fire måner er langt mindre og har fået navnene Nix, Hydra, Kerberos og Styx. De to sidste blev først opdaget af rumteleskopet Hubble i 2011 og 2012.

Kilder: Tycho Brahe Planetarium, Nasa.