Derfor må din hund ikke smage din mad i aften

Det kan være fristende at lade hunden smage den dejlige, fede and. Men lad være: Det kan ende fatalt

På dyreklinikken Artemis oplever Lise Rovsing hvert år ved juletid og på Mortens Aften, at hunde bliver indlagt og skal behandles for den farlige og potentielt dødelige betændelse. Foto: Lise Rovsing
På dyreklinikken Artemis oplever Lise Rovsing hvert år ved juletid og på Mortens Aften, at hunde bliver indlagt og skal behandles for den farlige og potentielt dødelige betændelse. Foto: Lise Rovsing

De fleste hundeejere kender den taknemmelige følelse, det giver, når lille Fido sender et blik, der lover ubetinget kærlighed, hvis den bare lige får lov at smage den velduftende aftensmad.

Men i aften, når vi sætter os til bords og spiser dejlig, fed Mortens Aften-and, er det altså ikke alverdens kære hundeøjne værd at give efter for fristelsen. Det kan nemlig ende fatalt for hunden, advarer dyrlæge Lise Rovsing fra dyreklinikken Artemis i Hellerup.

Bugspytkirtlen kommer nemlig på overarbejde, hvis den bliver udsat for mad med et stort fedtindhold, og fedtholdig mad som andesteg er bestemt ikke hverdagskost for en hund, forklarer hun.

- Det kan give en voldsom betændelse i bugspytkirtlen, som er en alvorlig sygdom. Ofte skal hunden indlægges og have intensiv behandling gennem længere tid, og i værste fald kan hunden dø, siger Lise Rovsing til Ekstra Bladet.

Symptomerne på en sådan infektion i bugspytkirtlen er opkast og diarré. Hunden vil få ondt i maven, og vil ofte stille sig i ’bedestilling’ med rumpen i vejret, for at finde lindring. Desuden vil den ifølge dyrlægen typisk blive dvask og miste appetitten, hvis bugspytkirtlen er inficeret. Det kan variere, hvornår symptomerne viser sig, men de kan allerede opstå samme aften, som hunden har spist fed mad.

- Ser du symptomerne hos din hund i forbindelse med fodring med and eller anden fed mad, skal du straks søge dyrlæge, understreger hun.

- Det er ikke synd for hunden, at den ikke får and. Det er synd, hvis den bliver syg, fordi vi mennesker pålægger hunden vores behov for and og hygge, siger Lise Rovsing, som foreslår, at du i stedet forkæler din hund med en lang tur, og måske et godt kødben, som du ved, at den kan tåle.

Når nu hunde ikke kan tåle fed mad, kan det være fristende at ty til de mere anerkendte former for godbidder. Men det skal du også passe på med, for nu advarer dyrlæger mod en ret populær godbid.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.