Elefanter glemmer aldrig, men vi andre har det ikke altid så let. Der er dog ingen grund til panik! Videnskab.dk’s YouTube-kanal om spil og videnskab har en løsning til dig, når hukommelsen svigter, skriver Videnskab.dk.
Derfor har de hevet YouTuberen Mathias Obdrup ind i studiet for at demonstrere en huskemetode, der kan hjælpe dig med at huske bedre. Metoden har han selv anvendt til blandt andet at huske alle Danmarks vundne OL-medaljer i historien eller det periodiske system.
Teknikken går i korte træk ud på at kortlægge en rute, du ofte har gået og indlejre de ting, du skal huske. Newgame tester metoden i spillet Tidal Treasure, der går ud på at huske objekter, som skyller op på en strand.
Læs også hos Videnskab.dk: Sådan bliver du fantastisk god til at huske
Langtidshukommelsen er nøglen til at huske
Egentlig er opskriften ret simpel: For at memorere det, du skal huske, skal du udfordre din langtidshukommelse og sætte den på arbejde.
- Det, teknikken går ud på, er egentlig at tage de ting, man ser på skærmen og få dem lagt over i sin langtidshukommelse. Så vi skal have lavet en rute, du kender rigtig godt, og som er i din langtidshukommelse i forvejen,- fortæller Mathias Obdrup til Newgames egen Mikkel Andersen, der er testperson.
Giv videoen foroven et klik og se, om det lykkes Mikkel at forbedre sin hukommelse, når han giver sig i kast med spillet.
I en anden video forsøger Mathias at huske 70 ting. Se den på Videnskab.dk.
Andre artikler på Videnskab.dk:
Test: Påvirker musik hukommelsen?
Isbjerg har vendt bunden i vejret: Se de fantastiske billeder af 'krystal-paladset'