Døde edderkopper, der forvandles til gribende zombierobotter, lyder måske som noget fra en dårlig gyserfilm eller en forfærdelig feberdrøm.
Ikke desto mindre er det netop, hvad en gruppe forskere har beskæftiget sig med i et nyt studie, skriver ScienceAlert ifølge Videnskab.dk.
Edderkoppeben kan gribe store, porøse og mærkeligt formede genstande fast og blødt uden at ødelægge dem.
Derfor ville forskerne fra Rice University i USA undersøge, om man kunne få en død jagtedderkops ben til at strække og samle sig omkring et givent objekt. Et nyt koncept, som er døbt ‘nekrorobotik’ ifølge Videnskab.dk.
Læs mere på Videnskab.dk: Jager i flok: Sådan nedlægger hundredevis af edderkopper store byttedyr
Edderkopper bruger ikke muskler til at strække og samle deres ben, som mennesker gør.
Derimod bevæger de sig ved hydraulisk tryk: De ottearmede spindlere har det, der kaldes prosoma-kamre, der strækker deres lemmer, når der bliver sendt kropsvæsker ind i dem.
I forsøget indsatte forskerne en nål i edderkoppens prosoma-kammer og skabte en forsegling omkring spidsen af nålen med superlim. Ved at presse et lille pust luft gennem sprøjten, aktiverede de edderkoppens ben.
- Begrebet nekrorobotik, der vises i dette arbejde, udnytter unikke designs skabt af naturen, som kan være komplicerede eller endda umulige at genskabe kunstigt, skriver forskerne i deres studie ifølge Videnskab.dk.
Derudover er edderkopper biologisk nedbrydelige og, desværre for araknofoberne, let tilgængelige.
Studiet er publiceret i tidsskriftet Advanced Science.
Andre artikler på Videnskab.dk:
Dansk studie: Selv hygge-sportsudøvere har sundere aldringsproces
En del mænd har et ekstra kønskromoson – og de er mere udsat for sygdom