Efter at være blevet opsendt 19. januar 2006, har rumfartøjet New Horizons tirsdag nået det hidtidige mål for den langvarige mission til solsystemets engang yderste planet Pluto, som siden er blevet degraderet til dværgplanet.
Efter ni års rejse: Nu skal Pluto udforskes
Omkring klokken 13.50 tirsdag var New Horizons på en afstand af 'kun' 12.500 kilometer fra Pluto, som er det nærmeste, menneskeskabte rumfartøjer nogensinde har været på dværgplaneten.
NASA, der står bag missionen, tøver ikke med at kalde dagen for historisk, og den betegnelse er Michael Linden-Vørnle, astrofysiker på DTU Space, enig i.
- Det vi oplever i dag er, at man besøger det sidste objekt, som ikke rigtig har været kigget på, i solsystemet. Pluto er ligesom sidste brik i puslespillet for at vi kan sige, at vi har været rundt i solsystemet og har kigget på alle de typer objekter, der er, siger han til Ekstra Bladet.
Derfor er Pluto stadig en dværg-planet
I løbet af de ni et halvt år, det har taget at nå frem til Pluto, har New Horizons tilbagelagt mere end fem milliarder kilometer. Ifølge Michael Linden-Vørnle er det ikke et enkelt spørgsmål, man vil have svar på, men simpelthen hele mysteriet Pluto.
- Grundlæggende set er det en mission, der handler om at finde ud af alt, hvad man kan. Især i de seneste dage og uger, har vi kunnet se, hvordan billederne af Pluto og dens måner bare bliver bedre og bedre, og vi kan se flere detaljer. Så selve læren om Pluto bliver et langt sejt træk efter passagen, siger han.
Historisk rummission afslører: Pluto er større end forventet
Han fortæller, at det vil vare frem til slutningen af 2016, før man er færdig med at få alle de massive datasæt, der bliver indsamlet, ned til jorden.
- Så det bliver en langvarig proces at få gumlet alle de her data igennem for at kunne konkludere, hvad de har fortalt os. Det handler om at beskrive Pluto så godt, man kan, med de muligheder man nu har, fortæller han.
Flyver hurtigt forbi
'Ulempen' ved missionen er, at rumfartøjet kun flyver forbi Pluto frem for at gå i kredsløb, og man skal derfor nå at indsamle al data på turen forbi - en dataindsamling, der har været nøje planlagt ved hjælp af kameraer og andre måleinstrumenter.
- Det havde selvfølgelig været planetforskernes våde drøm at få en sonde, der kunne kredse rundt om Pluto, men man kan ikke få begge dele, så nu flyver man forbi, og så må man få det bedste ud af det.
Michael Linden-Vørnle forklarer, at det særligt er tre ting, man skal indhente informationer om.
- Det handler om at finde ud af, hvilke landskabsformer, man ser på Pluto, hvilke materialer og stoffer, der findes der, og hvordan Plutos meget tynde atmosfære hænger sammen. Med de tre stumper information kan man så efter bedste evne beskrive, hvad det er for en verden, vi taler om, og hvad det fortæller os om Pluto som dværgplanet, men også som fortællingen om, hvordan vores solsystem blev dannet for 4,6 milliarder år siden, siger han.
Meget tilbage at undersøge
Selve datasamlingen fra Pluto fortsætter også efter, New Horizons har passeret dværgplaneten, fordi man kan lave andre observationer, når Jorden og Solen er omme på den anden side af dværgplaneten i forhold til rumfartøjet.
Men selv efter at Pluto er passeret, fortsætter missionen for New Horizons og selve rumforskningen i det hele taget.
- Man kan ikke karakterisere hele solsystemet ud fra det, vi har opdaget indtil videre. Det svarer til, at man lander et eller andet sted på jorden og ser sig omkring lokalt, hvorefter man konkluderer, at man kan sige noget om, hvordan hele jorden fungerer ud fra det, man har set. Så man har brug for flere observationer og flere målinger, siger Michael Linden-Vørnle.
For New Horizons vedkommende fortsætter turen videre ud i Kuiperbæltet, som Pluto er en del af, for at observere andre objekter.
- Man har allerede fundet tre kandidater, som man har på venteliste, men nu venter man lige, til alt det her er overstået, og man har fået data hjem fra Pluto, før man træffer beslutning om, hvilken af de tre kandidater, man vil lade New Horizons flyve videre til, siger han.
