Enorm 'hånd' lyser op på nye rumbilleder

Den gigantiske hånd er resterne af en supernova

Det er ikke første gang, at Chandra tager billeder af den kosmiske hånd, som her ses i 2009. (Foto: NASA/CXC/SAO/P.Slane, et al.)
Det er ikke første gang, at Chandra tager billeder af den kosmiske hånd, som her ses i 2009. (Foto: NASA/CXC/SAO/P.Slane, et al.)

Astronomer fra NASA’s Chandra X-ray Observatory har i årevis fulgt udviklingen af en gigantisk ‘spøgelseshånd’, som lader til at række ud efter en gylden gassky.

Nu har observatoriet udgivet nye billeder, der viser, hvordan den kosmiske hånd har udviklet sig, siden den blevet opdaget i 2004.

Det skriver observatoriet i en pressemeddelelse ifølge Videnskab.dk.

På Videnskab.dk kan du se en animation af den kosmiske hånds udvikling over 14 år fra 2004 til 2018.

Hånden er faktisk resterne af en supernova, hvis gasser er blevet slynget vidt omkring af pulsaren MSH 15-52, som sidder i hjertet af hånden.

En pulsar er en hurtigroterende og ultrakompakt ‘zombie-stjerne’, som supernovaer nogle gange efterlader.

Læs mere på Videnskab.dk: WAUUW! Se NASA’s fascinerende nye billeder af Jupiter

Kraften fra pulsaren har spredt hånden ud over 150 lysår-stort område, hvilket er mange gange større end Solsystemet og svarer til en afstand på 1,4 billiarder kilometer (1.419.000.000.000.000).

Selvom hånden fra vores vinkel ser ret stillestående ud, bevæger gasserne sig med svimlende 14,5 millioner kilometer i timen.

- Mens dette er nogle forbløffende høje hastigheder, viser det faktisk, at resterne er ved at tage af i fart, skriver astronomerne i pressemeddelelsen ifølge Videnskab.dk.

Læs mere på Videnskab.dk: Forbløffende animation: Solsystemet er meget større, end du måske tror

- Forskere vurderer, at for at nå den fjerneste kant af RCW 89 (den gyldne gassky, red.), må materialet have bevæget sig med en gennemsnitsfart på næsten 48,2 millioner kilometer i timen, en hastighed, som blev noget sænket af at ramme gasskyen.

Ifølge astronomerne er hånden 17.000 lysår væk, et godt stykke inde i Mælkevejen, og lyset fra supernova-eksplosionen vurderes at have nået Jorden for 1.700 år siden, hvilket gør det til en af de yngste supernova-rester, vi kender til.

Forskningsresultaterne er endnu ikke blevet fagfælledbedømt, men er blevet fortrykt på databasen arXiv, hvor de er frit tilgængelige.

 

Andre artikler fra Videnskab.dk

Smileykrateret på Mars er blevet gladere

'Nordeuropas Atlantis' overlevede kæmpetsunami for 8.000 år siden

Kæmpe krater opdaget: Meteor ramte Indlandsisen med kraft som 47 mio. Hiroshima-bomber