Finsk gravfund kan være en nonbinær middelalder-leder

Nye DNA-analyser af et 1.000-årigt gravfund indikerer, at kønsroller i middelalderen muligvis var mere nuanceret end som så

https://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/alle-maend-har-engang-vaeret-kvinder
https://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/alle-maend-har-engang-vaeret-kvinder

Moderne analyser af en 1.000 år gammel grav i Finland udfordrer den hidtidige viden om kønsroller i gamle dage.

Fundet antyder, at nonbinære personer (personer, der identificerer sig med et køn, der hverken er 'mand' eller 'kvinde') muligvis ikke alene var accepterede, men også respekterede medlemmer af deres samfund.

Det skriver The Guardian ifølge Videnskab.dk.

DNA tyder på, at personen, der er begravet i kvindetøj med sværd ved siden, havde Klinefelter Syndrom, mener forskere bag studie.

Her er drengebarnet født med et ekstra X-kromoson, (XXY). Typisk har mænd et X og et Y, mens kvinder har to X’er.

Det syndrom fødes en ud af 660 mænd med. De er genetisk set mænd, men tilstanden medfører ofte forstørrede bryster, en lille penis og testikler, et lavt sex-drive og barnløshed, skriver the Guardian ifølge Videnskab.dk.

Læs mere på Videnskab.dk: Massegrav fundet i Aalborg: Ofrene led en voldsom død

Graven blev oprindeligt fundet i 1968. Arkæologer har ment, at der måske tidligere har været to i graven – en mand og en kvinde. Eller at graven var tegn på, at der fandtes stærke, kvindelige ledere i Finlands tidlige middelalder.

Liget var iklædt ovale brocher og fragmenter af en ulden klædedragt, et »typisk feminint kostume fra æraen,« siger forskerne til the Guardian ifølge Videnskab.dk.

Men i graven fandtes også et sværd placeret ved personens venstre side, sammen med et andet sværd, der formodentlig er placeret der på et senere tidspunkt, over den originale grav – genstande, der associeres med maskulinitet.

Det skriver the Guardian ifølge Videnskab.dk.

Læs mere på Videnskab.dk: 2.200 år gammel krigergrav kaldes et af de største arkæologiske fund i Storbritannien

- Det begravede individ har tilsyneladende været et højt respekteret medlem af deres samfund, siger studiet hovedforfatter, Ulla Moilanen, arkæolog ved University of Turku i Finland, til the Guardian. Det skriver Videnskab.dk.

- Personen blev lagt i graven på et blødt tæppe af fjer med dyrebare skind og objekter.

Leszek Gardela fra Nationalmuseet her i Danmark har læst studiet og er begejstret, skriver Livescience ifølge Videnskab.dk.

Han mener, at studiet viser, at tidligere middelaldersamfund »havde en nuanceret tilgang og forståelse af kønsidentiteter,« siger Gardela.

 

Andre artikler fra Videnskab.dk

Var voldtægt almindeligt i middelalderen?

'Vampyrgrav' fundet i forhistorisk ruinby

Alle mænd har engang været kvinder