Folk med ekstreme holdninger har sværere ved komplekse opgaver

Personer med ekstremistiske tendenser har tilsyneladende sværere ved at styre både tanker og følelser

Følg Videnskab

Et studie fra Cambridge University har fundet en forbindelse mellem personers evne til at udføre komplekse opgaver og deres ideologiske attituder.

Det skriver The Guardian ifølge Videnskab.dk.

Målet med studiet var at se, hvordan menneskers kognitive evner og tilbøjeligheder påvirker deres verdenssyn.

Læs mere på Videnskab.dk: Opsigtsvækkende studie: Forskere kommunikerer med sovende personer

En af studiets hovedkonklusioner var, at folk med ekstremistiske holdninger havde en tendens til at se verden i sort og hvid og havde svært ved at udføre komplekse opgaver.

- Individer eller hjerner, som har svært ved at håndtere og planlægge komplekse handlingsforløb, er måske mere dragne mod ekstreme ideologier eller autoritære ideologier, som simplificerer verden, fortæller studiets førsteforfatter Leor Zmigrod til The Guardian ifølge Videnskab.dk.

Ifølge studiet var personerne med ekstremistiske tendenser heller ikke særlig gode til at regulere deres følelser og var derfor mere impulsive og søgte aktivt oplevelser, som vækker stærke følelser.

- Det hjælper os med at forstå, hvilke slags individer som måske er villige til at gå ud og begå vold mod uskyldige, uddyber Leor Zmigrod overfor The Guardian, skriver Videnskab.dk.

En anden af studiets observationer var, at folk med konservative holdninger var mere forsigtige i deres udførelse af opgaverne.

- Det er fascinerende, fordi konservatisme næsten er synonymt med forsigtighed. Vi ser, helt ned på det simpleste neuropsykologiske niveau, at individer, som er politisk konservative, simpelthen behandler al stimulus, de møder, med forsigtighed, fortæller Leor Zmigrod til The Guardian ifølge Videnskab.dk.

Læs mere på Videnskab.dk: Hvordan reparerer jeg bedst min hjerne efter stress?

Studiet inddrog mere end 330 amerikanske deltagere i alderen 22 til 63 år, som over en 2 uger lang periode blev udsat for en række prøver: 37 neuropsykologiske opgaver og 22 personlighedsundersøgelser.

Prøverne var designet til at være neutrale og ikke bero på følelser eller politik, men gik eksempelvis ud på at huske visuelle former.

Computermodeller blev derefter brugt til at udlede information om deltagernes evner til at opfatte og lære at indgå i komplekse mentale processer.

Leor Zmigord håber, at denne nye viden i fremtiden kan bruges til at hjælpe individer, som er i risiko for at blive radikaliseret.

Studiet blev offentliggjort i tidsskriftet Philosophical Transactions of the Royal Society B.

 

Andre artikler på Videnskab.dk

Har konspirationsteorier nogensinde haft ret?

Mænds og kvinders hjerner er nærmest ens – og det er måske sundt

Hvor hurtigt kan man øge sin intelligens?

 

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvordan synes Mette Frederiksen selv, det går?