Forsker advarer mod farlig kondom-dille på nettet

Blandt teenagere er det blevet populært at sniffe kondomer, men det er en farlig leg, advarer forsker

’The condom-snorting challenge’ er en udfordring, der går ud på at stikke et kondom ind i næsen, inhalere det og trække det ud igen gennem munden.

Det lyder måske ikke rart, men dillen er ikke desto mindre udbredt på internettet blandt teenagere og andre vovehalse. Det skriver Videnskab.dk, der også bringer en video.

Hvis ikke beskrivelsen i sig selv er nok til at skræmme dig væk, så skal du måske læse med her, inden du tager imod udfordringen.

I en klumme i magasinet Forbes advarer Bruce Lee, der er lektor ved John Hopkins Bloomberg School of Public Health, imod den farlige dille:

'Kondomet kan nemt sætte sig fast i din næse eller din hals og blokere din vejrtrækning eller kvæle dig', advarer den amerikanske læge ifølge Washington Post.

Læs også på Videnskab.dk: Sex med dyr – ja, hvorfor ikke?

Han henviser til to kuriøse sager fra den medicinske verden.

I en sag fra 2004 kom en 27-årig kvinde til at suge et kondom ned i sine lunger under oralsex. Det løsslupne kondom førte til en omgang lungebetændelse og fik dele af kvindens ene lunge til at kollapse.

I en anden sag kom en 26-årig kvinde til at sluge et kondom, der fandt vej ned til hendes blindtarm. Uheldet førte til appendicitis – en betændt og opsvulmet blindtarm, der kan gå hul på, hvis ikke sygdommen behandles ordentligt.

Læs også på Videnskab.dk: Penislængden og kropsstørrelse bestemmer troskab

'Selv hvis det lykkes at hive kondomet ud gennem munden, så kan det være meget ubehageligt og potentielt smertefuldt at inhalere et kondom gennem næsen. Vil det virkelig være det værd bare for at få flere likes og views?' skriver Bruce Lee i klummen.

Læs også på Videnskab.dk

Ufo fundet på bunden af Østersøen?

Rygter: Rotte fundet på Mars