Annonce:
Annonce:

Forsker afslører nyt om ukendt objekt i vores solsystem

For nyligt opdagede forskere for første gang en ukendt gæst i vores solsystem. Astronomer har nu bud på, hvad objektet består af, og hvor det kommer fra

Annonce:
Følg Videnskab

Det vakte stor opsigt, da astronomer for nyligt opdagede, at vores solsystem havde fået en fremmed på visit.

Den amerikanske rumfartsorganisation, NASA, annoncerede hurtigt, at der efter alt at dømme var tale om et interstellart objekt – det vil sige et himmellegeme, som ikke stammer fra vores eget solsystem.

Det er første gang, astronomer har set et interstellart objekt, og de seneste observationer peger på, at vores fremmede gæst består af klipper ligesom en asteroide. Det skriver Videnskab.dk.

- Selvom objektet kom tættere på Solen end planeten Merkur, havde det ikke en hale ligesom andre kometer. Det betyder, at det ikke er et isfyldt objekt ligesom en komet, men derimod er det hovedsageligt lavet af klipper ligesom en asteroide, fortæller astronom Jonathan Williams, som er en af forfatterne til et nyt studie om det interstellare objekt.

Læs mere på Videnskab.dk: Piv! Derfor lide mænd mere af influenza

Annonce:

Det var et teleskop på Hawaii, som i sidste måned opdagede det interstellare objekt. I første omgang fik objektet det foreløbige navn A/2017 U1, men nu er astronomerne blevet enige om at kalde den 1I/Oumuamua.

- Det er det første objekt, vi nogensinde har identificeret, som stammer fra et sted uden for Solsystemet. Derfor har det fået det hawaiianske navn ’Oumuamua’, som betyder ’den første til at tage kontakt’, fortæller Jonathan Williams, som er astronom ved University of Hawaii, til Videnskab.dk.

I det nye studie har Jonathan Williams og hans kolleger forsøgt at regne ud, hvor Oumuamua kommer fra. Beregningerne tyder på, at klippeobjektet måske kan stamme fra et sted ude omkring en gruppe af yngre stjerner, som i dag kan ses i stjernebillederne Duen og Kølen.

Læs mere på Videnskab.dk: Dør man øjeblikkeligt ved halshugning?

Hvis et objekt som Oumuamua skal kastes ud af et solsystem, skal det have et ordentligt ’los bagi’, forklarer den danske astrofysiker Kjartan Kinch, der er lektor ved afdelingen for Astrofysik og Planetforskning ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet.

Annonce:

Ellers vil objektet blive ved med at være indfanget i sit oprindelige solsystem på grund af stjernens tyngdekraft. Præcis ligesom Jorden og de andre planeter i vores eget solsystem bliver ved med at være indfanget og kredse rundt om vores stjerne, Solen.

- Der skal en vis portion kraft til, før et objekt kan slippe løs fra sin stjernes tyngdekraft. Det må den have fået ved at komme hen i nærheden af en stor planet, som har accelereret den og kastet den ud af solsystemet, forklarer Kjartan Kinch.

At store planeter kan hjælpe objekter til at komme op i fart kendes også fra rumfartøjer, forklarer Kjartan Kinch. Forskere sender jævnligt rumfartøjer ned mod planeter, for at fartøjet kan få et skub bagi af planeten.

Læs mere på Videnskab.dk: Nu er beviset her: Keops-pyramiden rummer hidtil ukendt kæmpekammer

Oumuamua er allerede på vej ud af vores solsystem igen. I øjeblikket befinder objektet sig inden for banen mellem planeterne Mars og Jupiter, men ifølge Jonathan Williams vil vi fortsat have besøg af objektet nogle år, før det vil nå yderkanten af vores solsystem – på den anden side af Pluto.

Annonce:

- Objektet bevæger sig hurtigt, men afstandene i Solsystemet er store, og det vil tage nogle få år, før det når ud på den anden side af Plutos bane. Men der er tale om en lille klippe – nogenlunde på størrelse med en fodboldbane – så den er allerede for svag til, at vi kan se den, siger Jonathan Williams.

Forskerne håber på, at de fremover vil finde flere interstellare objekter og lære mere om, hvor de kommer fra.

- På den måde kan vi måske lære mere om, hvordan planeter bliver født, og hvordan det var, da vores egen Jord og Solsystemet blev skabt,« slutter Jonathan Williams.

Andre artikler på Videnskab.dk

Hvordan påvirker vinterbadning kroppen?

Færre patienter dør, når kirurgen er kvinde

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Det er uforståeligt, at Pytlick er hoppet på den saudiske sportswashing-vogn

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: