Mangustere på Hawaii, Mauritius, St. Croix og Jamaica har et sæt store sten mellem benene.
I hvert fald hvis man sammenligner dem med mangustere, der lever i Asien - og det er, hvad en forsker netop har gjort.
Et nyt studie viser nemlig, at den del af den lille asiatiske manguster (Urva auropunctata), der er blevet eksporteret til mindre øer rundt i verden, har udviklet væsentlig større klunker med tiden.
Det skriver mediet Gizmodo ifølge Videnskab.dk.
Mangusterne er en familie af kattelignende rovdyr, der lever i Sydøstasien, Mellemøsten, Afrika og Sydeuropa.
Læs mere på Videnskab.dk: Højde, skostørrelse og længden på penis
Ud over at have fået store klunker, lugter den asiatiske manguster mindre, fordi den har fået mindre anal-puder.
Anal-puder bruger mangusteren til at frembringe den lugt, som lokker det modsatte køn til.
De små væsener, som den p.hd.-studerende ved Queens College i New York Aaron Owen var interesseret i at undersøge, stammer oprindeligt fra Indien og Sydøstasien, men er blevet eksporteret til små, varme øer rundt i verden, herunder Hawaii, Mauritius, St. Croix og Jamaica.
De er kendt for at være utrolig invasive, og på øerne er der ingen rovdyr, der kan mæske sig i det lille dyr. De lever derfor 66 gange tættere på øerne, end de gør i eksempelvis Indien.
Læs mere på Videnskab.dk: Forsker: Derfor har mænd så små testikler
Forskning antyder, at mangusterne af den grund har mindre nytte af at udskille deres særlige duft analt, fordi muligheden for at finde en partner simpelthen er større på øerne.
Men hvorfor er det så lige, man undersøger størrelsen på mangusterens klunker?
Ifølge Gizmodo var Aaron Owen i gang med et projekt om, hvordan seksuelle præferencer kan ændre sig i takt med evolutionen, og hvordan de kan ændre karakteristika. Og her var den asiatiske manguster et glimrende eksempel.
Owen besøgte Hawaii, Mauritius, St. Croix og Jamaica for at indsamle data på 280 dyr.
Derefter drog han til Indien, hvor dyret er beskyttet, for at sammenligne kønsdele og anal-puder.
Læs mere på Videnskab.dk: Hvorfor lugter mine egne prutter bedst?
Og da forskeren fandt luppen frem, så han, at klunkerne var helt ned til tre gange mindre end hos artsfællerne på de eksotiske øer.
En udvikling, der sjældent set hos pattedyr.
- »Vi ved, at flere seksuelle forhold er forbundet med plasticitet (tilpasningsevne, red.), alt efter hvilke forhold dyr befinder sig under, forklarer Justa Heinen-Kay, der forsker i evolutionær økologi ved University of Minnesota, men som ikke har deltaget i det nye studie.
- »Men det er stadig et sejt resultat, uagtet om det er plasticitet eller evolution, der driver det, tilføjer Justa Heinen-Kay over for Gizmodo ifølge Videnskab.dk.
Andre artikler på Videnskab.dk
Grøntsager giver sexet hudfarve