Forskere: Dinosaur-hemmelighed afsløret af perlehøne

Takket være røntgenbilleder af en perlehøne er forskere blevet klogere på nogle mystiske fodspor, som en dinosaur efterlod på landjorden for 250 millioner år siden

Forsker antager, at fodspor fra perlehøns kan hjælpe i analysen af dinosauren Corvipes Lacertoideus' bevægelsesmønster for 250 millioner år siden. Foto: Carsten Lauridsen/Polfoto
Forsker antager, at fodspor fra perlehøns kan hjælpe i analysen af dinosauren Corvipes Lacertoideus' bevægelsesmønster for 250 millioner år siden. Foto: Carsten Lauridsen/Polfoto

Det er ikke meget, som palæontologer har at gå efter, når de undersøger dinosaurernes bevægelsesmønstre hen over landjorden.

De eneste beviser er nemlig dinosaurernes fodspor, og de er ikke nemme at analysere, da ægtheden af sporene kan være tvivlsomme.

Derfor har det været lidt af et mysterium at analysere de fodspor, som forskere mener er efterladt af dinosaureren Corvipes Lacertoideus for 250 millioner år siden. Fodsporene har et usædvanligt aftryk, som umiddelbart kun kan analyseres, hvis man forstår dyrets fods bevægelse, da sporet blev sat i jorden.

Men nu har en gruppe forskere fra University of London’s Royal Veterinary College måske løst gåden. Ved at lave en videooptagelse med røntgenbilleder af en perlehøne, har forskerne fundet ud af, hvordan dinosauren gjorde, skriver Videnskab.dk.
 

Se en video, der demonstrerer forskernes forsøg med perlehønen, på Videnskab.dk
 

Forskningsstipendiat Peter Falkingham, der sammen med en gruppe kollegaer står bag studiet, røntgenfotograferede en perlehøne, mens den gik på forskellige jordlag. Derefter brugte forskerne en computersimulator til at analysere perlehønens bevægelser.

Forskerne kunne dermed se, hvordan fuglens fod sank ned i sedimentet, og de mener, at bevægelsen er tilsvarende den, som Corvipes Lacertoideus lavede for 250 millioner år siden.

Forskerne valgte perlehønen, da den skulle have omtrent den samme størrelse som dinosauren og skulle have et fodspor, der kan bruges til sammenligning.

- Fuglene er små dinosaurer uden hale, og det gør dem til fantastiske forskningsobjekter, som vi kan bruge til at undersøge fodspor sat af dinosaurer, siger Peter Falkingham til Livescience.

Læs også hos Videnskab.dk: Sagde tyrannosaurus vuf?
 

Videoen er den første, der viser, hvordan en fugls fod bevæger sig i et blødt sediment. Forskerne bag studiet fandt ud af, at fuglens fod sank ned i sedimentet og efterlod et detaljeret fodspor cirka én centimeter nede i jordlaget.

Men fodsporet lignede ikke fodens anatomi, da sedimentet rokerede rundt, efterhånden som fuglen bevægede foden op af sedimentet. Forskerne mener, at dette er årsagen til det udsædvanlige fodspor fra Corvipes Lacertoideus.

- Simuleringen viser, at når foden kommer op fra jorden, kommer den op i midten af fodsporet og hiver sedimentet opad, siger Peter Falkingham til Livescience.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Kan man vække en Tyrannosaurus til live igen?
 

Din guide til sex i naturen
 

Forbløffende skabning opdaget i Nivå Bugt
 

0 kommentarer
Vis kommentarer