Annonce:
Annonce:

Forskere: Dyrerigets MEST effektive camouflage

En god camouflage kan give dyr dyrebare sekunder, før de bliver spottet. Nu har forskere udregnet, hvilken der er bedst

Tigerens stribede pels er et velkendt eksempel, som camouflerer den i højt græs. Men det er ikke det mest effektive, dyreriget har opfundet. (Foto: Grassjewel/ CC BY-SA 3.0)
Tigerens stribede pels er et velkendt eksempel, som camouflerer den i højt græs. Men det er ikke det mest effektive, dyreriget har opfundet. (Foto: Grassjewel/ CC BY-SA 3.0)
Annonce:
Følg Videnskab

Med sin plettede pels, der forvirrer synet hos andre dyr, sniger leoparden sig frem mod sit bytte på savannens tørre græsslette, mens natsværmeren går i ét med træets blade.

Under vandet snyder blæksprutten de sultne rovfisk i sin sekund-hurtige farveforvandling.

De er alle mestre i at camouflere sig for at overleve på hver deres måde. I dyreriget ser vi forskellige camouflage-strategier, men hvilken strategi er egentlig mest effektiv?

Det spørgsmål har brasilianske forskere undersøgt i et nyt studie, skriver Phys.org ifølge Videnskab.dk.

Som nogle af de første i verden har forskerne sammenlignet forskellige camouflage-strategier, bevægelsescamouflage, baggrundsmatching, maskerade og forstyrrende farvning, blandt flere dyrearter for at finde frem til den mest effektfulde form for camouflage.

Annonce:

Det gjorde de ved at se på to særlige forhold: Nemlig hvad camouflage-strategier medfører for den tid, rovdyr bruger på at søge efter byttedyr, der kan camouflere sig. Samt rovdyrenes angrebsrate på camouflerede byttedyr.

Læs mere på Videnskab.dk: Sådan camouflerer blæksprutter sig

Observationerne fandt de fra i alt 91 tidligere studier, som har undersøgt camouflage hos forskellige dyrearter. Og det kan betale sig at falde i ét med omgivelserne.

Studiets resultater viser nemlig, at den tid, et rovdyr bruger på at lede efter byttedyr, forlænges med lige over 62 procent, når byttedyret kan camouflere sig.

Og den camouflage-strategi, som gjorde det allersværest for rovdyr at finde byttet, er den, der kaldes maskerade, som for eksempel natsværmeren eller den vandrende pind bruger. Her bruger rovdyret næsten 300 procent længere tid.

Maskerade vil i denne sammenhæng sige, at man udgiver sig for at være noget andet, end man er, for eksempel et blad, skriver Videnskab.dk.

Annonce:

En særdeles velcamoufleret sommerfugl, der ligner et vissent blad. (Foto: Pixabay/CC0 Public Domain)
En særdeles velcamoufleret sommerfugl, der ligner et vissent blad. (Foto: Pixabay/CC0 Public Domain)

Men det er ikke kun her, camouflagen ser ud til at forøge byttedyrs chance for at overleve rovdyrene. Byttedyrenes camouflage-strategier ser nemlig også ud til at mindske deres risiko for at blive angrebet af rovdyr med 27 procent.

Her peger forskerne på, at bevægelsescamouflage er den mest virkningsfulde af strategierne.

Og mens rovdyrene ikke ser ud til at adskille sig synderligt fra hinanden, er der et slags byttedyr, der særligt stikker ud, eller nærmere falder ind i omgivelserne.

Forskerne fandt nemlig, at larver af sommerfugle er de byttedyr, der i det videnskabelige studie fik mest ud af camouflage-egenskaberne.

 

Andre artikler på Videnskab.dk:

Gigantisk 'bænkebider' fundet i dybhavet

Mission Europa: NASA vil udforske ismånes skjulte hav med svømmende robotter

Dansk forskning er på sporet af muskelpille
 

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Nej, Mette - Danmark kan ikke mere nu
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: