Forskere kortlægger de dybeste steder i verdenshavene

Der er stadigvæk meget, vi ikke ved om verdenshavenes allerdybeste steder

Livet dybt nede på bunden af verdenshavene er fortsat et mysterium.

Forskere arbejder på at opdage alle hemmelighederne, og nu har oceanografer udforsket de dybeste dele af verdenshavene i detaljer.

Det skriver BBC ifølge Videnskab.dk.

Forskerne har set nærmere på områder i Stillehavet, Atlanterhavet, Det Indiske Ocean, Det Arktiske Hav og Det Sydlige Ishav omkring Antarktis.

Læs mere på Videnskab.dk: Gådefuld kæmpefisk filmet i dybhavet

Projektet blev kaldt 'Five Deeps Expedition' og gik ud på måle de dybeste dele af havene i detaljer.

For eksempel var man usikker på, om det dybeste punkt i Det Indiske Ocean var ud for Indonesiens kyst eller i et område ud for den sydvestlige del af Australien.

Efter en detaljeret måling blev vinderen et område omkring den oceaniske fordybning ’Java Trench’ ud for Indonesiens kyst, der er 7.187 meter dyb. Området er endnu ikke blevet navngivet.

De fem dybeste områder i de fem verdenshave er som følger:

  • Det Arktiske Hav: Molloy Hole – 5.551 meter dybt.
  • Det Indiske Ocean: Unavngivet dybhavspunkt – 7.187 meter dybt.
  • Det Sydlige Ishav: Factorian Deep – 7.432 meter dybt.
  • Brownson Deep – 8.378 meter dybt.
  • Stillehavet: Challenger Deep – 10.924 meter dybt.

- Over ti måneder besøgte vi de fem områder og udarbejdede et kort svarende til Frankrigs størrelse. Samtidig udforskede vi et område af havbunden på størrelse med Finland, som aldrig er blevet kortlagt før, siger Heather Stewart fra the British Geological Survey, der var en del af forskerholdet, til BBC ifølge Videnskab.dk.

Læs mere på Videnskab.dk: Forskere opdager unik vulkan i havet vest for Grønland

Omkring 80 procent af havbunden over hele verden mangler fortsat at blive kortlagt i detaljer, der kan måle sig med den indsamlede data fra Five Deeps-ekspeditionen.

Ved at indsamle viden om verdens havbunde kan forskere bedre forudsige, hvordan havene vil stige i fremtiden.

Ifølge BBC håber forskerne på, at man har en samlet global kortlægning af verdens havbunde ved udgangen af dette årti.

Studiet er publiceret i tidsskriftet Geoscience Data Journal.

 

Andre artikler på Videnskab.dk

Koralrev blomstrer igen, metanudledningen skal bankes i bund og millionbeløb til nye biotek-løsninger

Se videoen: Blæksprutter kan ‘se’ lys med deres arme

Gode nyheder: Hvalerne er ved at vende tilbage omkring Nord- og Sydpolen