Forskere: Mexico City synker hurtigt, og det kan ikke stoppes

Oppumpningen af grundvand truer med at ødelægge kloakker og forgifte vandforsyningen, advarer forskere

Problemet med, at Mexico City synker, har været kendt siden tidligt i 1900-tallet.

Dengang sank byen gennemsnitligt otte centimeter om året. I 1958 var det tal steget til 29 centimeter.

Problemet består i, at millionbyen henter masser af vand fra undergrunden, som ikke når at fyldes op igen – derfor synker jorden under byen. Det skriver ScienceAlert ifølge Videnskab.dk.

Forskere har på baggrund af 115 års indsamlet plandata og 24 års GPS-data og fundet frem til, at Mexico Citys synken er irreversibel.

Læs mere på Videnskab.dk: Der er 10 katastrofale trusler mod menneskeheden lige nu, og coronavirus er kun én af dem

- Selv hvis vandniveauet blev hævet, er der intet håb for at genskabe størstedelen af det tabte jordniveau og den tabte lagringsplads i grundvandmagasinerne, lyder den nedslående melding fra forskerne bag studiet, der er udgivet i tidsskriftet JGR Solid Earth, skriver ScienceAlert ifølge Videnskab.dk.

Nu mener forskerne, at lerlagene under Mexico City kan risikere at klemmes sammen med 30 procent, og selvom forskerne først anslår, at man når dertil om 150 år, er der ikke meget, man kan gøre for at stoppe udviklingen. I dag er det øvre lerlag allerede sammenpresset med 17 procent.

Regnvand og kildevand fra de omkringliggende bjerge gør den synkende by særlig udsat overfor oversvømmelser.

Læs mere på Videnskab.dk: Mindst 200 mammutskeletter fundet i Mexico

Mens lerlaget under byen fortsætter med at synke og slå revner, øger det risikoen for ødelagte kloakker og forurening, hvilket kan medføre en potentiel 'vandforgiftningskrise' i byen, hvor der i dag bor 21 millioner mennesker.

70 procent af byens vandforbrug stammer fra grundvandsbrønde, hvilket tømmer regionens grundvandsmagasiner.

1,1 million huse i byen mangler adgang til rent drikkevand, og størstedelen af jordlagets sprækkedannelser sker i udsatte boligområder, skriver ScienceAlert ifølge Videnskab.dk.

 

Andre artikler på Videnskab.dk

‘Nordeuropas Atlantis’ overlevede kæmpetsunami for 8.000 år siden

Vores blå planet er tør: Så lidt fylder Jordens vand

Verdens dybeste ferskvandsgrotte er meget dybere, end vi troede