Forskere skaber levende robotter, som kan formere sig

De levende robotter formerer sig ulig nogle andre organismer på Jorden

Den røde, Pac-Man-lignende tingest er en såkaldt ‘xenobot’, en levende robot, som forskere nu kan få til at formere sig. (Foto: Douglas Blackiston & Sam Kriegman)
Den røde, Pac-Man-lignende tingest er en såkaldt ‘xenobot’, en levende robot, som forskere nu kan få til at formere sig. (Foto: Douglas Blackiston & Sam Kriegman)
Følg Videnskab

Forskere kunne sidste år berette, at det var lykkedes dem at skabe programmerbare organismer. Biologiske robotter med andre ord.

- De er komplet nye livsformer. De har aldrig tidligere eksisteret på Jorden, sagde Michael Levin, en af hjernerne bag de såkaldte xenobotter, dengang.

Dernæst skete der noget, som forskerne ikke havde forventet: Nogle af de levende robotter begyndte at formere sig, uden at være blevet bedt om det - og det på en måde, som er helt unik blandt planter og dyr, skriver Tech Xplore ifølge Videnskab.dk.

Når xenobotterne bevægede sig rundt i deres små petriskåle, opsamlede de hundredevis af løse enkeltceller fra deres omgivelser, som de ‘slugte’ og lavede små ‘baby-xenobotter’ ud af. Efter få dage var de små ‘babyer’ blevet til fuldvoksne kopier af deres forældre.

Men, som forskerne fortæller det, var det så kostbar en affære, at det slog forældre-xenobotterne ihjel.

Læs mere på Videnskab.dk: Verdens første 'levende' robotter er lavet af stamceller fra frøer

Derfor besluttede forskerne at hjælpe dem. Den samme supercomputer, som designede de oprindelige xenobotter, blev sat til at udregne et design, der kan formere sig mange flere gange uden at slå forældrene ihjel.

Det viste sig at være Pac-Man-formen, som ses i billedet ovenfor, skriver Videnskab.dk.

Et mysterium, der vedbliver, er, hvorfor xenobotterne overhovedet kan formere sig på denne måde. Det ligger nemlig ikke umiddelbart i deres DNA.

Byggestenene i en xenobot er stamceller, som forskerne tager fra den afrikanske sporefrø Xenopus laevis. Under normale omstændigheder ville stamcellerne udvikle sig til hudceller, ikke formere sig - og forskerne ved ikke, hvor den nye adfærd kommer fra.

- Vi har det fulde, uændrede frø-genom, men der var intet, der antydede, at disse celler kan arbejde sammen på denne nye måde. fortæller Michael Levin til Tech Xplore, ifølge Videnskab.dk.

Det kan forskerne måske få besvaret inden længe. De aner nemlig mange muligheder for at bruge xenobotterne til at udforske et af livets mest basale overlevelsesstrategier: Formering.

De forventer også, at principperne bag biologiske, selvreplikerende robotter kan bruges i alt fra regenerativ medicin til fjernelsen af forurening og giftstoffer.

 

Andre artikler på Videnskab.dk:

I jagten på evigt liv har forskere skabt et monster: Menneskegrisen

Haps! Robotfugl kan lande på grene og gribe ting i luften

Nyt firma vil bruge 95 millioner kroner på at skabe mammut-agtig elefant
 

Vi hører her ouverturen til en mulig katastrofe

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.