Et 30 millioner år gammelt fossil af en vampyrblæksprutte, som, man troede, gik tabt sammen med Ungarns naturhistoriske museum under revolutionen i 1956, er blevet fundet igen.
Det skriver Live Science ifølge Videnskab.dk, hvor du også kan se fotos af den fossile blæksprutte.
Fossilet blev oprindelig opdaget i 1942 af den ungarske palæontolog Miklós Kretzoi, som identificerede det som resterne af en ottearmet blæksprutte og kaldte arten Necroteuthis hungarica.
Senere forskere mente dog, at der i stedet var tale om en forfader til de tiarmede sepiablæksprutter, og da museet brændte ned, og fossilet formodedes tabt, stoppede debatten.
Læs mere på Videnskab.dk: Video: Blæksprutter slår på fisk
I hvert fald indtil 2019, da en gruppe ungarske palæontologer gennemsøgte museets arkiver for fossile sepiablæksprutter og fandt det forsvundne eksemplar.
Og nu bekræfter et nyt studie, at Miklós Kretzoi havde ret: Forskerne konkluderer nemlig, at fossilet stammer fra en ottearmet blæksprutte, nærmere bestemt vampyrblæksprutten.
Modsat de fleste andre blækspruttearter, som lever i iltrige lavvande, udmærker vampyrblæksprutten sig ved at kunne overleve i miljøer med lav ilt, dybt under havets overflade.
Hvordan vampyrblæksprutten udviklede evnen til at leve i disse miljøer er fortsat et mysterium, men her er det genopdagede fossil med til at lukke et 120 millioner år langt evolutionært hul, skriver Live Science ifølge Videnskab.dk.
Læs mere på Videnskab.dk: Vildt fossil: Blækspruttevæsen er midt i at knuse en fisk med kæberne
Modsat fossiler fra lavvandede områder, som ofte er rige på liv, bærer sedimentet (aflejringerne) omkring fossilet ikke spor af mikrofossiler, og en kulstofanalyse viste, at sedimentet sandsynligvis stammer fra et miljø med lav iltmætning.
De ældste fossile vampyrblæksprutter stammer helt tilbage fra juratiden for mellem 201 millioner og 174 millioner år siden, hvor de dog ikke levede på samme dybder.
En af forklaringerne på, hvordan vampyrblæksprutten overlevede den katastrofe, som udslettede dinosaurerne og meget andet liv på Jorden for 65 millioner siden, er, at de allerede dengang var migreret ned til de dybere lag i havet, skriver Live Science ifølge Videnskab.dk.
Det er dog endnu ikke bekræftet af fossile fund.
Andre artikler på Videnskab.dk
‘Vampyrgrav’ fundet i forhistorisk ruinby
Disse 14 hajarter lever i Danmark
