Dybt inde i regnskovene på Yucatán-halvøen i Mellemamerika gemmer sig en helt særlig skov:
Et system af sumpede træer- og plantearter, der normalvis kun er at finde i saltvandsområder, men har tilpasset sig til at vokse i ferskvand.
Nu har forskere slået fast, at systemet af træer og planter - en såkaldt mangrove - engang for længe siden hørte til et gammelt saltvand-økosystem, der blev fri for saltvand under den sidste istid for 100.000 år siden, da havet trak sig tilbage, skriver ScienceAlert ifølge Videnskab.dk.
Mangroverne på Yucatán-halvøen kaldes af forskerne derfor for en slags ‘fossil-lagune’, der har været ‘fanget’ i tid lige siden, idet den er blevet stående samme sted - selvom landskabet omkring den er forandret.
- Dette fund er ekstraordinært, fortæller biolog Felipe Zapata fra University of California Los Angeles, ifølge mediet.
- Ikke alene er de røde mangrover til stede med deres oprindelse printet i deres DNA, men hele kystens lagune-økosystem fra sidste istid har fundet tilflugt her, siger han.
Læs mere på Videnskab.dk: Mangrover skal dæmpe tsunamier
Ifølge ScienceAlert vokser arten rød mangrove (Rhizophora Mangle) normalvis i braklignende eller saltholdigt tidevandsvand, og kun i sjældne tilfælde er de at finde i ferskvand.
Det er dog angiveligt muligt for den at leve i ferskvand, når calcium-depoterne er fyldt tilstrækkeligt op, og den ikke længere har behov for næringsstoffer fra havet.
Der er også tidligere fundet andre eksempler på disse ‘fossil-laguner’, der er blevet adskilt fra kystområder, men ifølge forskerne er det første gang, at der er fundet en så langt væk fra kysten, som tilfældet er på Yucatán-halvøen.
Læs mere på Videnskab.dk: Intakt 30.000 år gammel uddød hulebjørn fundet i den sibiriske permafrost
ScienceAlert skriver, at forskerne gennem adskillige prøver af genetisk materiale er kommet frem til, at systemet af ‘fossil’-mangrover, der er inde på land, ikke er genetisk ens med de mangrover, der er at finde ud til kysten og med saltvand.
- Analyserne af populationen bekræfter, at mangroverne ved San Pedro Floden er et levn fra et kystøkosystem, der koloniserede flodens søer og blev tilbage ved flodbredderne, efter havene trak sig tilbage under den seneste istid, fortæller forskerne i studiet, skriver ScienceAlert ifølge Videnskab.dk.
Andre artikler på Videnskab.dk:
Istiderne ramte de europæiske skove ekstra hårdt
Grønlandske isbjerge skabte istidens sidste krampetrækning
Ansigtet fra istiden: Verdens ældste træstatue er endnu ældre, end vi troede
