Giga-studie: Stor hjerne betyder ikke højere intelligens

Hjernestørrelse og intelligens er ikke særlig stærkt forbundne i dyreriget, konkluderer forskere

Jo større krop man har, jo mere plads har man til en hjerne – men i dyreverdenen er det ikke altid dem med mest masse, der har flest brikker at flytte rundt med. Det skriver mediet ScienceAlert ifølge Videnskab.dk.

Dyrs hjerner varierer i størrelse, og nu har forskere kastet sig over at se på, hvordan forskellige arter udnytter deres hjernekapacitet.

Et internationalt forskerhold har udforsket et gigantisk datasæt på over mere end 1.400 arter, hvor de har set nærmere på nulevende og uddøde pattedyrs kranier.

Læs mere på Videnskab.dk: Kan hjernen brænde helt sammen?

Efter at have sammenlignet størrelsen på dyrenes kroppe og kranier begyndte forskerne at lede efter mønstre, der kunne afsløre betydningen af størrelsen på et dyrs hjerne.

- Mange dyr med store hjerner, som elefanter, delfiner og aber, har store hjerner i forhold til deres krop, men det er ikke altid tilfældet, fortæller Jeroen Smaers, der er evolutionsbiolog ved Stony Brook University i New York, til ScienceAlert ifølge Videnskab.dk.

Den californiske søløve (Zalophus californianus) bryder eksempelvis tendensen, da den kan blive mere end to meter lang og veje 100 kilo – hvilket svarer til et stort menneske – men dens hjerne er på størrelse med en chimpanses.

Søløven er dog ikke dummere end andre dyr. Tværtimod har dyrearten nemt ved at lære, viser tidligere studier.

Læs mere på Videnskab.dk: Hvad er intelligens?

Isbjørnen (Ursus maritimus) har en dobbelt så stor hjerne som den californiske søløve, men er ifølge forskerne ikke dobbelt så klog som søløven.

- Vi har modbevist et længerevarende dogme om, at en stor hjerne er lig med en højere intelligens. I visse tilfælde er store hjerner et resultat af, at et dyr over tid har udviklet en mindre kropsstørrelse for at tilpasse sig et nyt miljø eller en ny måde at bevæge sig på. Med andre ord har det intet med intelligens at gøre, siger biologen Kamran Safi, der seniorforsker i dyreadfærd ved Max Planck Instituttet i Tyskland, til ScienceAlert ifølge Videnskab.dk.

Studiet er publiceret i tidsskriftet Science Advances.

 

Andre artikler på Videnskab.dk

Derfor får du ‘hjernefrys’

Hvad skal man gøre, når man har fået hjernerystelse?

Hvem er klogest – katte eller hunde?